Tilføj kalendere og kalenderkonti på Mac
Du kan tilføje kalendere, du har på internetkonti – f.eks. iCloud, Google eller en anden CalDAV-konto – og få adgang til alle dine kalendere og begivenheder på et sted. Du kan også oprette separate kalendere eller kalendergrupper til forskellige dele af dit liv, f.eks. arbejde, hjem og skole.
Tilføj en kalenderkonto
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Vælg Kalender > Tilføj konto, og gør et af følgende:
Vælg din kalenderkontoudbyder, klik på Fortsæt, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Hvis din kalenderkontoudbyder ikke står på listen, skal du bede udbyderen om de oplysninger, du skal anføre.
Vælg Anden CalDAV-konto, klik på lokalmenuen Kontotype, og vælg derefter en mulighed baseret på de oplysninger, du skal indføre.
Automatisk: Vælg denne mulighed, hvis du blot skal skrive din e-mailadresse og adgangskode.
Manuel: Vælg denne mulighed, hvis du skal skrive dit brugernavn, din adgangskode og serveradressen.
Avanceret: Vælg denne mulighed, hvis du skal skrive dit brugernavn, din adgangskode, serveradressen, serversti og portnummer. Du kan også vælge afkrydsningsfelter, hvis du skal bruge SSL- eller Kerberos v5-godkendelse.
Hver konto, du tilføjer, vises separat i indholdsoversigten. Hvis indholdsoversigten ikke vises, skal du vælge Oversigt > Vis kalenderliste eller klikke på på værktøjslinjen.
Indstil dine iOS- og iPadOS-enheder til at bruge den samme konto, så dine kalendere forbliver ajour på alle dine enheder og på Apple Watch.
Tilføj en kalender
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Vælg Arkiv > Ny kalender.
Skriv et navn til kalenderen, og tryk på Retur.
Hvis du ikke kan tilføje en kalender til en bestemt kalenderkonto, kan du prøve at tilføje en kalender på kontoudbyderens websted. Hvis du f.eks. vil oprette en Google-kalender, skal du gå til google.com.
Tilføj en kalendergruppe
Du kan oprette kalendergrupper under På min Mac på kalenderlisten.
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Vælg en kalender under På min Mac på kalenderlisten.
Hvis kalenderlisten ikke vises i venstre side, skal du vælge Oversigt > Vis kalenderliste.
Hvis du ikke kan se et På min Mac-område på kalenderlisten, er dine kalendere i en konto (f.eks. iCloud).
Vælg Arkiv > Ny kalendergruppe.
Du føjer endnu en kalender til en gruppe ved at trække den til navnet på gruppen. Du fjerner en kalender fra en gruppe ved at trække den til overskriften På min Mac på kalenderlisten.
Brug af Exchange-kalendere på Mac
Hvis dine kalendere i Kalender administreres via Microsoft Exchange Server 2007 med Service Pack 1 eller en nyere version (f.eks. gennem dit arbejde), har du en Exchange-kalender med navnet Kalender i appen Kalender på din Mac.
Du kan føje kalendere til din Exchange-kalenderkonto, men du vil ikke kunne se opdaterede invitationer eller svar fra deltagere til begivenheder i disse kalendere. Derudover er begivenheder i de ekstra kalendere ikke synlige for delegerede (personer, som deler kalenderkontoen), og de vises ikke, når brugere kontrollerer din tilgængelighed. Komplette kalenderfunktioner er kun tilgængelige i Exchange-hovedkalenderen.
Du kan se, tilføje og ændre begivenheder og besvare invitationer i appen Kalender på alle dine Apple-enheder, der bruger de samme konti. Du kan også se, tilføje og ændre dine iCloud-kalenderbegivenheder og besvare invitationer på iCloud.com. De ændringer, du foretager, vises alle steder, så du altid har de mest aktuelle kalenderbegivenheder ved hånden. Kalendernotifikationer vises også på din Mac og andre enheder, der bruger de samme konti.
Hvis du bruger Handoff, kan du skifte mellem din Mac og andre enheder, når du opretter, ændrer eller ser på begivenheder og kalendere. Du åbner en begivenhed eller en kalender, der er overført til din Mac, ved at klikke på symbolet for Handoff Kalender, der vises i venstre side af Dock.