Vælg, hvordan begivenheder skal vises i Kalender på Mac
Du kan vælge, hvilke kalendere du vil se, og tilpasse de dage og tidspunkter, der vises i Uge- eller Dagsoversigt. Du kan få vist oplysninger om flere kalenderbegivenheder samtidig ved at åbne begivenheder i separate vinduer.
Brug fokusfiltre
Du kan vælge, hvilke kalendere der skal vises og sende dig notifikationer, baseret på din aktuelle fokusfunktion. Du kan f.eks. indstille et filter for kun at vise din arbejdskalender, når fokusfunktionen Arbejde er slået til. Se Indstil en fokusfunktion.
Åbn altid begivenheder i separate vinduer
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Vælg Kalender > Indstillinger, og klik derefter på Avanceret.
Vælg “Åbn begivenheder i separate vinduer”.
Åbn en begivenhed i et separat vindue
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Dobbeltklik på begivenheden, som du vil åbne i et separat vindue.
Anbring markøren over vinduets øverste kant, og træk vinduet derhen, hvor du vil have det.
Rediger de viste dage og tidspunkter
Du kan tilpasse ugeoversigten til enten at vise alle ugens 7 dage eller kun mandag til fredag. Du kan tilpasse dags- og ugeoversigten, så vinduet Kalender viser begivenheder for mellem 6 og 24 timer pr. dag, og du kan markere, hvornår din dag starter og slutter.
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Vælg Kalender > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg derefter muligheder på lokalmenuerne.
Vis eller skjul en kalender
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Vælg Oversigt > Vis kalenderliste, og gør et af følgende:
Vis eller skjul en kalenders begivenheder: Vælg eller fravælg kalenderens afkrydsningsfelter på kalenderlisten.
Vis eller skjul begivenheder fra alle kalendere: Tryk på Kommandotasten, mens du vælger eller fravælger afkrydsningsfeltet for en kalender.