Rediger kalendere på Mac
En kalender identificeres vha. et navn og en farve, som du altid kan ændre. Du kan også ændre tidszonen for en kalender.
Hvis du redigerer en kalenders farve, ændres farven på alle kalenderens begivenheder. Du kan ændre farven på en begivenhed ved enten at redigere farven på hele kalenderen eller flytte begivenheden til en kalender med en anden farve.
Omdøb en kalender
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Dobbeltklik på kalenderens navn på listen, eller klik hårdt på navnet.
Hvis kalenderlisten ikke vises i venstre side, skal du vælge Oversigt > Vis kalenderliste.
Skriv et nyt navn til kalenderen.
Du kan ikke ændre navn på Exchange-kalenderen Kalender.
Rediger en kalenders farve
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Ctrl-klik på kalenderens navn på kalenderlisten.
Hvis kalenderlisten ikke vises i venstre side, skal du vælge Oversigt > Vis kalenderliste.
Klik på en forudindstillet farve for at vælge den, eller vælg Speciel farve for at vælge en farve i farvevinduet.
Bemærk: Du kan ikke ændre farven på visse kalendere, f.eks. fødselsdagskalenderen og kalenderen Siri-forslag.
Skift tidszone for en kalender
Hvis du ændrer din kalenders tidszone, bruger nye begivenheder den nye tidszone. Når du skifter tilbage til den tidszone, som din Mac bruger, beholder begivenheder, som er oprettet i den anden tidszone, den pågældende tidszone. Alle andre begivenheder vender tilbage til de originale datoer og tidspunkter.
Du kan f.eks. midlertidigt skifte til GMT-tid for at planlægge et teaterstykke i West End under din kommende ferie. Når du ankommer til London, skifter du din kalender til GMT-tid. Når du er hjemme igen, beholder de begivenheder, som du tilføjede i London, deres GMT-tid. Andre begivenheder vender tilbage til de originale datoer og tidspunkter.
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Vælg Kalender > Indstillinger, og klik derefter på Avanceret.
Vælg “Slå understøttelse af tidszoner til”.
Klik på lokalmenuen til venstre for søgefeltet i kalenderen, og vælg en tidszone.
Vælg Anden, hvis du vil vælge en tidszone, der ikke vises.