Tilføj, rediger eller slet begivenheder i Kalender på Mac
Brug appen Kalender til at planlægge møder, aftaler, familieaktiviteter og andre begivenheder.
Tilføj en begivenhed
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Gør et af følgende:
Opret en begivenhed vha. naturligt sprog: Klik på
på værktøjslinjen, og skriv en beskrivelse af begivenheden. Du kan f.eks. skrive “Fest 6. feb”, “Fodboldkamp på lørdag fra 11-13” eller “Ferie i Bahamas man-fre”.
Siri: Bed Siri om noget som f.eks. “Opret frokost på torsdag med Gitte, Gabriel og Lisbeth.” Læs, hvordan du bruger Siri.
Opret en begivenhed i Dagsoversigt eller Ugeoversigt: Træk begivenhedens starttidspunkt til dens sluttidspunkt, og skriv derefter en titel og andre oplysninger om begivenheden i begivenhedsvinduet. Du kan også dobbeltklikke ud for et bestemt tidspunkt (eller i området for “hele dagen” øverst) og derefter udfylde begivenhedsvinduet.
Opret en begivenhed i Månedsoversigt: Dobbeltklik på en dag, og skriv et navn og en varighed i titelfeltet, f.eks. “Aftensmad kl. 18-19”.
Vælg et forslag for at få udfyldt oplysninger om begivenheden. Hvis du vil genbruge oplysninger fra en begivenhed til en begivenhed med et nyt tidspunkt, skal du skrive et andet tidspunkt, før du skriver navnet på begivenheden.
Tip: Du kan også tilføje en begivenhed vha. Spotlight. Klik på på menulinjen, og skriv et navn og tidspunkt i titelfeltet, f.eks. “Film kl. 19.” Klik på Tilføj i den foreslåede kalenderbegivenhed, der vises.
Tilføj og rediger varighed, lokalitet, rejsetid, FaceTime-opkald, arkiver og noter
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Dobbeltklik eller klik hårdt på begivenheden for at åbne den.
Hvis begivenheden er oprettet af dig, kan du tilføje eller redigere følgende:
Varighed: Klik på datoen, og rediger varigheden.
Lokalitet: Klik på Tilføj lokalitet.
Skriv en adresse, et navn på en virksomhed eller en virksomhedstype (f.eks. “café” eller “museum”), og vælg derefter en lokalitet på listen med lokaliteter, som svarer til det, som du indtastede. Hvis der ikke vises en liste, eller hvis du ikke vil vælge en lokalitet på listen, skal du trykke på Retur for at bruge din lokalitet ordret.
Rejsetid: Klik på lokalmenuen Rejsetid, og vælg en mulighed.
Bemærk: Rejsetid opdateres ikke automatisk, når du ændrer lokalitet.
FaceTime-videoopkald: Klik på
, og vælg FaceTime.
Noter, URL-adresse eller bilag: Klik på Tilføj noter, URL-adresse eller bilag, og skriv derefter din note, skriv en webadresse, eller vælg et arkiv, der skal vedlægges.
Tip: Du kan ændre dato eller tidspunkt for en begivenhed ved at trække begivenheden til en anden dato eller et andet tidspunkt. Du kan også trække i den øverste eller nederste kant af begivenheden for at ændre dens start- eller sluttidspunkt.
Flyt begivenheder til en anden kalender
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Gør et af følgende:
Dobbeltklik eller klik hårdt på begivenheden, og vælg derefter en kalender på lokalmenuen med forskelligfarvede kommandoer, der vises i øverste højre hjørne.
Træk begivenheden til en ny kalender på kalenderlisten. Hvis kalenderlisten ikke vises i venstre side, skal du vælge Oversigt > Vis kalenderliste.
Hvis du vil flytte flere begivenheder samtidig, skal du Kommando-klikke på begivenhederne, ctrl-klikke på en af de markerede begivenheder og derefter vælge Kalender > [kalender].
Du kan kopiere en eller flere begivenheder ved at vælge begivenhederne og derefter vælge Rediger > Kopier. Vælg den kalender, som begivenhederne skal flyttes til, og vælg derefter Rediger > Sæt ind.
Du kan flytte alle begivenheder fra en kalender til en anden ved at eksportere en kalender og importere den i en anden kalender.
Rediger tidszonen for en begivenhed
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Vælg Kalender > Indstillinger, og klik derefter på Avanceret.
Vælg “Slå understøttelse af tidszoner til”.
Dobbeltklik på begivenheden, eller klik hårdt på den. Klik på begivenhedens dato, klik på lokalmenuen Tidszone, og vælg derefter en mulighed.
Vælg Anden, hvis du vil vælge en tidszone, der ikke vises.
Vælg Flydende, hvis du vil undgå, at begivenheden flyttes, når du får vist en anden tidszone.
Slet en begivenhed
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Gør et af følgende:
Vælg begivenheden, og tryk derefter på Slettetasten.
Hvis du modtager en kalenderbegivenhed fra en ukendt afsender, kan du rapportere den som reklame og slette den uden at underrette afsenderen. Dobbeltklik på begivenheden, klik på Rapporter reklame, og klik derefter på Slet og rapporter reklame.
Hvis du bruger Handoff, kan du skifte mellem din Mac og andre enheder, når du opretter, ændrer eller ser på begivenheder og kalendere. Du åbner en begivenhed, der er overført til din Mac, ved at klikke på symbolet for Handoff Kalender, der vises i venstre side af Dock.