Send og modtag invitationer til begivenheder i Kalender på Mac
Du kan invitere gæster til begivenheder vha. deres navn eller e-mailadresse. Du kan også foreslå nye tidspunkter eller ændre dit svar på invitationer, du modtager.
Inviter gæster
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Dobbeltklik eller klik hårdt på begivenheden, og klik derefter på Tilføj gæster (eller klik ud for navnet på eksisterende gæster).
Skriv navn eller e-mailadresse på hver enkelt gæst, og tryk derefter på Retur.
Når du skriver navnet eller e-mailadressen, prøver Kalender at finde et resultat i appsene Kontakter og Mail og via tilsluttede kalenderservere. Hvis du trykker på Retur, før Kalender har fundet et resultat, eller før du er færdig med at skrive en e-mailadresse, bliver gæsten ikke tilføjet.
Når du har skrevet to gæster, foreslår Kalender den næste gæst baseret på dine tidligere kontakter med personer, f.eks. hvem du ofte eller for nyligt har inviteret sammen til samme møde.
Et symbol ud for hver gæst angiver personens status, f.eks. tilgængelig, optaget eller om der er svaret ja, nej eller måske. Se Symboler brugt i Kalender.
Hvis du kan se Kontroller tilgængelighed under den sidste gæst, kan du klikke på det for at se, hvornår gæsterne er ledige eller optaget. Du får vist Kontroller tilgængelighed, hvis din begivenhed er i en kalendertjeneste, som holder styr på tilgængelighed, f.eks. CalDAV.
Du kan se gæsters ledige og optagede tidspunkter i vinduet Tilgængelighed. Hvis du vil finde et tidspunkt til begivenheden, hvor der er færrest eller ingen konflikter, kan du gøre følgende:
Flyt begivenheden: Træk begivenhedsblokken.
Se en anden dag: Klik på pilene øverst i vinduet.
Se det næste tidspunkt, hvor alle gæster er tilgængelige: Klik på Næste ledige tid.
Klik på Send.
Du fjerner en gæst ved at vælge vedkommende og trykke på Slettetasten.
Hvis du ofte inviterer den samme gruppe mennesker til begivenheder, kan du oprette en liste til dem i appen Kontakter. Derefter inviteres hvert listemedlem til begivenheden, når du skriver navnet på listen.
Hvis udbyderen af din kalendertjeneste tillader gruppemailadresser, kan du skrive dem på som gæster, hvorefter alle gruppemedlemmer er inviteret.
Send en e-mail eller besked til gæster
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Ctrl-klik på begivenheden, og vælg Send e-mail til alle deltagere eller Send besked til alle deltagere.
Skriv teksten til din e-mail eller besked, og send den.
Svar på en invitation
I Kalender: Klik på
på værktøjslinjen, og klik på Ny.
Et tal ud for knappen Notifikationer viser, hvor mange nye notifikationer du har om invitationer og om ændringer i begivenheder og delte kalendere.
I en notifikation: Klik på beskeden, og svar derefter i Kalender.
I Notifikationscenter: Klik på Beskeder øverst i Notifikationscenter, klik på beskeden, og svar derefter i Kalender.
I Mail: Åbn begivenhedsbilaget for at føje begivenheden til Kalender. Derefter skal du i Kalender klikke på
på værktøjslinjen, klikke på Ny og derefter klikke på Accepter, Afslå eller Måske.
Foreslå et nyt tidspunkt
Når du har modtaget en invitation til en begivenhed, kan du foreslå et nyt tidspunkt til arrangøren af begivenheden. Du kan foreslå et nyt tidspunkt, før eller efter du svarer på invitationen.
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Gør et af følgende:
I dags- eller ugeoversigt skal du trække begivenheden til et nyt tidspunkt og derefter klikke på Foreslå eller Annuller.
I uge- eller månedsoversigt skal du trække begivenheden til en ny dag og derefter klikke på Foreslå eller Annuller.
Hvis begivenheden er på en kalendertjeneste, der holder styr på tilgængelighed og giver dig mulighed for at tilføje en kommentar til arrangøren, kan du dobbeltklikke eller klikke hårdt på begivenheden, klikke på Foreslå et nyt tidspunkt i begivenhedens infovindue og derefter vælge et af de viste nye tidspunkter.
Du kan annullere et foreslået tidspunkt ved at trække det tilbage til det oprindelige tidspunkt.
Den måde, hvorpå arrangøren underrettes om dit forslag til ændring af tidspunkt, afhænger af typen på kalendertjenesten.
iCloud og de fleste andre tjenester: Du får muligheden for at sende en e-mail til arrangøren.
Seneste Exchange-tjenester og nogle CalDAV-tjenester: Arrangøren kan klikke på
på værktøjslinjen, klikke på Ny og derefter finde dit forslag på listen med notifikationer. Der kan også vises en kalendernotifikation i det øverste højre hjørne af arrangørens skærm, afhængigt af vedkommendes kalenderindstillinger i vinduet Notifikationer.
Nogle Exchange- og CalDAV-tjenester: Der sendes automatisk en e-mail til arrangøren.
Rediger dit svar på en invitation
Gå til appen Kalender
på din Mac.
Klik på
på værktøjslinjen, og klik på Svaret.
Find invitationen på listen over notifikationer, og klik derefter på en knap i invitationen for at ændre dit svar.
Du kan også ændre dit svar i begivenhedens infovindue. Det gør du ved at dobbeltklikke eller klikke hårdt på begivenheden, klikke på lokalmenuen Min status i infovinduet for begivenheden og derefter vælge en status. Du kan også føje en kommentar til dit svar, som kun arrangøren kan se.