Lyt til og besvar beskeder med AirPods
Brug dine AirPods (2. eller 3. generation), AirPods Pro (alle generationer) eller AirPods Max til at lytte til beskeder fra din iPhone eller iPad. Når din enhed er låst, dine AirPods har forbindelse til den, og en besked modtages, afspilles der et klokkespil, og du kan bruge Siri til at få læst beskeden op.
Slå Meddel beskeder til
Hvis du ikke slog Meddel beskeder til på din enhed, da du indstillede dine AirPods (2. eller 3. generation), AirPods Pro (alle generationer) eller AirPods Max, kan du gøre det senere.
Gå til Indstillinger > Notifikationer > Beskeder, og slå Meddel notifikationer til.
Du kan også vælge, hvilke typer notifikationer du vil have besked om.
Bemærk: Før du kan slå Meddel beskeder til, skal du slå Meddel notifikationer til i Indstillinger > Notifikationer.
Svar på en besked
Efter at du har brugt Siri til at få læst en besked op, kan du f.eks. sige “Svar det er gode nyheder.”
Din besked gentages, og du bliver bedt om at bekræfte, inden den sendes.
Svar uden at vente på bekræftelse
I apps, hvor du kan sende et svar, f.eks. Beskeder , gentager Siri det, du siger, og beder dig derefter om at bekræfte dit svar, før det sendes.
Hvis dine svar skal sendes uden at vente på bekræftelse, kan du gøre følgende.
På iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger > Notifikationer > Meddel notifikationer, og slå Svar uden bekræftelse til.
På Apple Watch: Gå til Indstillinger > Siri > Meddel notifikationer, og slå Svar uden bekræftelse til.
Stop Siris oplæsning af en besked
Du kan foretage en eller flere af følgende handlinger:
AirPods (2. generation): Sig f.eks. “Stop” eller “Annuller”, eller tryk to gange på en af dine AirPods.
AirPods (3. generation) og AirPods Pro (1. generation): Tryk på tryksensoren.
AirPods Pro (2. generation): Tryk på touch-betjeningen.
AirPods Max: Tryk på Digital Crown.