Kom godt i gang med tilgængelighedsfunktioner på AirPods
Indbyggede tilgængelighedsfunktioner på dine AirPods kan forbedre din lytteoplevelse, uanset om du lytter til din yndlingsmusik eller forsøger at høre en samtale i et rum med mange mennesker.
Her er et par måder, du kan komme i gang på:
Afspil baggrundslyde
Afspil beroligende baggrundslyde for at hjælpe dig med at slappe af eller fokusere. Du kan vælge fra en liste af lyde, f.eks. regn eller hav, og justere lydstyrken. Se Afspil baggrundslyde.
Speciel funktion for Transparent lyd
Funktionen Transparent lyd på AirPods Pro gør det muligt at høre lyde omkring dig, mens du lytter til musik, podcasts og meget mere. Du kan justere den omgivende støj, der høres i funktionen Transparent lyd, og slå Forstærkning af tale til for at hjælpe dig med at skelne samtaler fra baggrundsstøj. Se Tilpas Transparent lyd, og slå Forstærkning af tale til.
Hør på tværs af rummet
Lyt direkte bruger din iPhone eller iPad som en mikrofon, der sender lyden direkte til dine AirPods. Det virker selv fra den anden side af lokalet, så Lyt direkte kan hjælpe dig med at lytte til en forelæsning fra den bagerste række i klasseværelset eller bare gøre det nemmere at høre en samtale i et overfyldt lokale. Se Brug Lyt direkte.
Juster betjeningsindstillinger til AirPods
Du kan justere indstillingerne til knap-, tryksensor- eller Touch-betjening for dine AirPods for at gøre det nemmere at bruge dem, f.eks. hvor længe du skal holde tryksensoren nede, før en handling udføres. Se Skift indstillinger til tryksensor, Touch-betjening eller knapper.
Skift indstillinger til tilgængelighed
Når du har indstillet dine AirPods, kan du justere indstillingerne til tilgængelighed. Nogle indstillinger som f.eks. Tilpasning af hovedtelefoner gælder for alle hovedtelefoner, og andre gælder kun for dine AirPods, f.eks. Transparent lyd.
Vælg blandt følgende funktioner: