Foretag og besvar opkald med AirPods 3, AirPods 4, eller AirPods Pro
Foretag og besvar opkald
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til iPhone, iPad eller Apple Watch (med mobil- eller Wi-Fi-forbindelse).
Gør et af følgende:
Foretag et opkald: Sig ”Hej Siri”, eller tryk på tryksensoren eller Touch-betjeningen og hold den nede, og sig derefter noget i stil med ”Ring til Annes mobil.” Sig f.eks. “Foretag et FaceTime-opkald” på en iPad uden mobilforbindelse.
Du kan også foretage et opkald på din enhed, f.eks. i appen FaceTime
eller appen Telefon
.
Besvar et opkald: Tryk på staven på en af dine AirPods.
Hvis du har AirPods 4, AirPods Pro 2 eller AirPods Pro 3, kan du nikke ved at bevæge hovedet op og ned for at besvare et opkald, eller ryste hovedet fra side til side for at afvise et opkald. Se Brug betjeningsmuligheder og bevægelser med dine AirPods.
AirPods 4
AirPods Pro
Afslut et opkald: Tryk to gange på staven på en af dine AirPods.
Hvis du slår Meddel om opkald til, kan du også besvare eller afvise et opkald med stemmen.
Slå lyd fra eller til under et opkald
Tryk på staven på en af dine AirPods under et opkald.
I visse apps, f.eks. FaceTime, hører du en lyd og ser en besked, der fortæller dig, om mikrofonen er tændt eller slukket.
Afvis et indgående opkald
Når dine AirPods har forbindelse til en iPhone, kan du afvise et indgående opkald og sende det direkte til telefonsvareren.
Tryk to gange på staven på en af dine AirPods, når du modtager et indgående opkald.
Hvis du har AirPods Pro 4, AirPods 2 eller AirPods Pro 3, kan du ryste hovedet fra side til side for at afvise et opkald. Se Brug betjeningsmuligheder og bevægelser med dine AirPods.
Besvar et telefonopkald mere
Hvis du modtager et opkald mere, kan du sætte det første opkald i venteposition og besvare det nye opkald ved at trykke på staven.
Foretag en af følgende handlinger:
Skift mellem opkald ved at trykke på staven.
Tryk to gange på staven for at slutte det aktive opkald og skifte til opkaldet i venteposition.
Filtrer baggrundslyde fra under opkald med AirPods 4, AirPods Pro 2 eller AirPods Pro 3
Når du bruger dine AirPods 4, AirPods Pro 2 eller AirPods Pro 3 under opkald på din iPhone, iPad, eller Mac, kan du bruge Stemmeisolering for at forbedre stemmekvaliteten og fjerne baggrundsstøj (f.eks. vind) for lytteren.
Gør et af følgende under et opkald:
iPhone eller iPad: Skub ned fra øverste højre hjørne af skærmen for at åbne Kontrolcenter. Tryk på betjeningsmulighederne til FaceTime øverst på skærmen, og vælg derefter Stemmeisolering.
Mac: Klik på
eller på
på menulinjen (afhængigt af opkaldstypen), klik på Mikrofontilstand, og vælg derefter Stemmeisolering.
Du kan skifte mellem kontrollerne for at afslutte et opkald og slå lyden fra eller til. Se Vælg, hvordan du vil afslutte et opkald eller slå lyden fra med dine AirPods 3, AirPods 4 eller AirPods Pro eller Skift, hvordan du vil afslutte et opkald og slå lyden fra med AirPods Max.