Skift indstillinger til AirPods eller AirPods Pro
På iPhone, iPad og Mac kan du ændre indstillingerne til AirPods eller AirPods Pro.
Vælg en anden handling ved dobbelttryk, for tryksensoren eller for tryksensoren med stryg for lydstyrke
Du kan ændre den handling, der udføres, når du dobbelttrykker på dine AirPods 1 eller AirPods 2, eller når du trykker og holder nede på staven på AirPods 3, AirPods 4, AirPods 5 eller AirPods Pro.
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Gå til appen Indstillinger
, og tryk derefter på navnet på dine AirPods øverst på skærmen.
Mac: Gå til appen Systemindstillinger
, klik på navnet på dine AirPods i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad).
Vælg Venstre eller Højre under Tryk og hold nede på AirPods (hvis disse muligheder ikke vises, skal du først vælge Betjeningsmuligheder og bevægelser), og vælg derefter den handling, der skal udføres, hver gang du trykker og holder nede på staven.
Indstil mikrofonens placering på dine AirPods eller AirPods Pro
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Gå til appen Indstillinger
, og tryk derefter på navnet på dine AirPods øverst på skærmen.
Mac: Gå til appen Systemindstillinger
, og klik derefter på navnet på dine AirPods i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Vælg Mikrofon (hvis denne mulighed ikke vises, skal du først væge Lyd og rute), og vælg en af følgende muligheder:
Skift automatisk AirPods: Begge dine AirPods kan fungere som mikrofon. Hvis du kun bruger en af dine AirPods, fungerer den som mikrofon.
Altid venstre AirPod eller Altid højre AirPod: Den AirPod, du vælger, fungerer som mikrofon, også selvom du tager den ud af øret eller lægger den i etuiet.
Slå Genkend øre automatisk til eller fra
Dine AirPods stopper automatisk afspilningen af lyd, når du tager dem af, og fortsætter afspilningen, når du tager dem på igen. Du kan ændre denne indstilling.
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Gå til appen Indstillinger
, tryk på navnet på dine AirPods øverst på skærmen, og slå derefter Registrer øre automatisk til eller fra (hvis denne mulighed ikke vises, skal du først trykke på Lyd og rute).
Mac: Gå til appen Systemindstillinger
, klik på navnet på dine AirPods i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad), og slå derefter Registrer øre automatisk til eller fra (hvis denne mulighed ikke vises, skal du først klikke på Lyd og rute).
Vælg, hvordan du vil afslutte et opkald eller slå lyden fra med dine AirPods 3, AirPods 4, AirPods 5 eller AirPods Pro
Som standard kan du trykke to gange på staven på dine AirPods for at afslutte et opkald og trykke en gang for at slå lyden fra og til. Du kan skifte mellem disse handlinger.
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Gå til appen Indstillinger
, og tryk derefter på navnet på dine AirPods øverst på skærmen. Tryk på Slå lyd til og fra eller Slut opkald (hvis disse muligheder ikke vises, skal du først trykke på Betjeningsmuligheder og bevægelser), og vælg Tryk en gang eller Tryk to gange. Den anden mulighed skifter automatisk.
Mac: Gå til appen Systemindstillinger
, klik på navnet på dine AirPods i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad). Klik på lokalmenuen ud for Slå lyd fra og til eller lokalmenuen ud for Slut opkald (hvis disse muligheder ikke vises, skal du først trykke på Betjeningsmuligheder og bevægelser), og vælg Tryk en gang eller Tryk to gange. Den anden mulighed skifter automatisk.
Slå Kamerabetjening til eller fra på AirPods 4, AirPods 5, AirPods Pro 2 eller AirPods Pro 3
Du kan ændre den handling, der er nødvendig for at etage et foto eller starte eller stoppe optagelse af en video med AirPods 4, AirPods 5, AirPods Pro 2 eller AirPods Pro 3.
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din iPhone.
Gå til appen Indstillinger
på din iPhone.
Tryk på navnet på dine AirPods øverst på skærmen.
Tryk på Kameraudløser (hvis denne mulighed ikke vises, skal du først trykke på Betjeningsmuligheder og bevægelser), og gør derefter et af følgende:
Slå Kamerabetjening til: Tryk enten på Tryk en gang eller på Tryk og hold nede.
Bemærk: Hvis du vælger Tryk en gang, er bevægelser til betjening af medier midlertidigt ikke tilgængelige, mens du bruger en understøttet kamera-app. Hvis du vælger Tryk og hold nede, er lyttefunktioner og Siri-bevægelser midlertidigt ikke tilgængelige, mens du bruger en understøttet kamera-app.
Slå Kamerabetjening fra: Tryk på Fra.
Sæt lyd på pause, når du falder i søvn med AirPods 4, AirPods 5, AirPods Pro 2, AirPods Pro 3 eller AirPods Max 2
Hvis du har AirPods 4, AirPods 5, AirPods Pro 2, AirPods Pro 3 eller AirPods Max 2, du vælge, om lyd skal sættes på pause, når du falder i søvn, mens du lytter vha. din iPhone, iPad eller Mac.
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Gå til appen Indstillinger
, tryk på navnet på dine AirPods øverst på skærmen, og slå Sæt medier på pause, når jeg falder i søvn til (hvis denne mulighed ikke vises, skal du først trykke på Lyd og rute).
Mac: Gå til appen Systemindstillinger
, klik på navnet på dine AirPods i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad), og slå Sæt medier på pause, når jeg falder i søvn til (hvis denne mulighed ikke vises, skal du først klikke på Lyd og rute).
Slå lyd fra eller til på opladningsetui til AirPods 4 (ANC), AirPods 5 med trådløst opladningsetui, AirPods Pro 2 eller AirPods Pro 3
Opladningsetuiet til dine AirPods 4 (ANC), AirPods 5 med trådløst opladningsetui, AirPods Pro 2 eller AirPods Pro 3 afspiller en lyd, når det danner par, oplader m.m. Du kan slå disse lyde til eller fra.
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Gå til appen Indstillinger
, tryk på navnet på dine AirPods øverst på skærmen, og slå derefter Slå lyd til for opladningsetui til eller fra (hvis denne mulighed ikke vises, skal du først trykke på Lyd og rute).
Mac: Gå til appen Systemindstillinger
, klik på navnet på dine AirPods i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad), og slå derefter Slå lyd til for opladningsetui til eller fra (hvis denne mulighed ikke vises, skal du først klikke på Lyd og rute).
Du kan også ændre lydstyrken på de lydeffekter, dine AirPods afspiller. Se Juster lydstyrken på lydeffekter i AirPods.