Brug Siri med AirPods Pro (alle generationer)
Du kan bruge Siri med dine AirPods Pro til at få svar på spørgsmål, betjene apps m.m. Se Find ud af, hvad Siri kan gøre i Brugerhåndbog til iPhone.
Brug din stemme til at aktivere Siri.
Sæt dine AirPods Pro i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Sig “Hej Siri”, og brug derefter Siri til at få svar på spørgsmål, betjene apps m.m.
Du kan f.eks. sige noget i stil med “Hej Siri, hvordan opstår en regnbue?”
Tip: Hvis du har AirPods Pro (2. generation), kan du også aktivere Siri med “Siri”. Du kan f.eks. sige noget i stil med “Siri, opret et møde med Gordon klokken 9.00” for at oprette en begivenhed i Kalender.
Tryk på stilken for at aktivere Siri
Sæt dine AirPods Pro i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Tryk på og hold stilken på en af dine AirPods nede, vent på et klokkespil, og sig derefter det, du vil have udført.
Bemærk: Du kan konfigurere AirPods Pro (1. generation) til at aktivere Siri, når du trykker og holder på stilken på en af dine AirPods, som beskrevet i Rediger dine indstillinger for at aktivere Siri med en berøring.