Indstil tilpasning af hovedtelefoner til AirPods
Når du bruger understøttede AirPods med iPhone, iPad eller Mac kan du justere indstillingerne til tilgængelighed for dine AirPods, så de passer til din hørelse. Du kan forstærke svage lyde og justere bestemte frekvenser, så du får en tydeligere og klarere lyd fra musik, film, telefonopkald og podcasts.
Indstil tilpasning af hovedtelefoner på iPhone eller iPad
Gå til appen Indstillinger
på din iPhone eller iPad.
Tryk på Tilgængelighed, tryk på Lyd & visuel, og tryk derefter på Tilpasning af hovedtelefoner.
Slå Tilpasning af hovedtelefoner til.
Tryk på Speciel lydindstilling, og følg instruktionerne på skærmen, eller indstil følgende manuelt:
Juster lyd for: Vælg Afbalanceret tone, Stemmeleje eller Lydstyrke.
Niveau: Vælg forstærkningsgraden Lidt, Moderat eller Meget til svage lyde.
Telefon: Anvend lydindstillingerne til telefonopkald.
Medier: Anvend lydindstillingerne ved afspilning af medier.
Transparent lyd på AirPods Pro: Slå Speciel funktion for Transparent lyd til, og juster forstærkning, balance og tone for at gøre det nemmere at høre, hvad der sker omkring dig. Se Brug og tilpas funktionen Transparent lyd.
Du kan høre et eksempel på dine lydindstillinger ved at trykke på Afspil eksempel.
Indstil tilpasning af hovedtelefoner på Mac
Gå til appen Systemindstillinger
på din Mac.
Klik på Tilgængelighed
i indholdsoversigten.
Klik på Lyd, og slå derefter Tilpasning af hovedtelefoner til. (Du skal måske rulle nedad).
Bemærk: Du skal slå Høreapparat og Hjælp til medier fra i indstillingerne til AirPods for at bruge Tilpasning af hovedtelefoner. Se Brug funktionerne til hørelse med AirPods Pro 2 eller AirPods Pro 3.
Tryk på Speciel lydindstilling, og følg instruktionerne på skærmen. Du kan også indstille følgende manuelt:
Juster lyd for: Vælg Afbalanceret tone, Stemmeleje eller Lydstyrke.
Optimering: Juster mærket for at vælge forstærkningsgraden Lidt, Moderat eller Meget til svage lyde.
Telefon: Anvend lydindstillingerne til telefonopkald.
Medier: Anvend lydindstillingerne ved afspilning af medier.
Transparent lyd på AirPods Pro: Slå Transparent lyd til, og juster forstærkning, balance og tone m.m. for at gøre det nemmere at høre, hvad der sker omkring dig. Se Brug og tilpas funktionen Transparent lyd.
Du kan høre et eksempel på dine lydindstillinger ved at klikke på Afspil eksempel.