Klargør dine Apple-enheder til at arbejde eksternt

De it-ansvarlige kan konfigurere enheder til teammedlemmer, så de kan arbejde eksternt eller hjemmefra.

Klargør enheder til at arbejde hjemmefra eller eksternt

Det første trin er at beslutte, hvilke enheder medarbejderne kan tage med hjem. Derefter kan du bruge dit MDM-system (Mobile Device Management) til hurtigt at konfigurere indhold, indstillinger og begrænsninger på iPad, iPhone og Mac-computere, så medarbejderne kan arbejde eksternt. Læs mere i Oversigt over implementering af iOS og iPadOS og i oversigt over implementering til Mac.

Nedenfor kan du se forslag, der kan hjælpe dig med at klargøre enhederne til eksternt arbejde. 

For virksomhedsejede enheder

Tilpas indstillingerne for at sikre, at medarbejderne kan arbejde eksternt, når de tager enhederne med hjem. 

For personlige enheder

Giv vejledning i brugertilmelding – en ny tilmeldingsmetode, der er beregnet til BYOD-implementeringer (medbring din egen enhed). På den måde kan medarbejderne tilmelde deres enheder i MDM, så de kan få adgang til flere apps og ressourcer til hjemmebrug. Læs mere om brugertilmelding.

Kom godt i gang med MDM

  • Opdater alle Mac-computere og iPad-enheder med den nyeste version af macOS og iPadOS. Dette sikrer kompatibilitet med apps og MDM-indstillinger.
  • Brug Apple Business Manager sammen med din MDM-løsning til at konfigurere enhedsindstillinger og købe og distribuere indhold. Apple Business Manager er en webbaseret portal, som it-administratorerne kan bruge til at implementere iPhone, iPad, iPod touch, Apple TV og Mac-computere, alt sammen fra ét sted. Kom godt i gang med Apple Business Manager.
  • Hvis du ikke har en MDM-løsning, tilbyder udbydere som JamfVMware og MobileIron forlængede prøveperioder for at hjælpe med hurtig implementering af eksterne arbejdsstyrker.

Implementer enheder

  • Brug automatiseret enhedstilmelding til alle virksomhedsejede enheder, så it-teamet kan tilmelde enheder i MDM via fjernadgang.
  • Brug brugertilmelding til personlige enheder for at beskytte virksomhedens oplysninger, samtidig med at medarbejdernes anonymitet opretholdes.
  • Opret administrerede Apple-id'er i Apple Business Manager for at anvende Brugertilmelding til personlige enheder og give adgang til vigtige Apple-tjenester. Læs mere i oversigten over administrerede Apple-id'er.
  • Forbind Apple Business Manager med Microsoft Azure Active Directory for at slå godkendelse fra organisationsnetværket til, så medarbejdernes enheder automatisk indstilles med deres administrerede Apple-id, når de bruger deres eksisterende virksomhedsbrugeroplysninger.

Distribuer indhold

  • Implementer de vigtigste apps, som medarbejderne har brug for, når de skal arbejde hjemmefra. Apps kan distribueres via fjernadgang ved hjælp af Apple Business Manager og MDM. Læs mere om, hvordan du vælger og køber indhold i Apple Business Manager.
  • Brug dit MDM-systems selvbetjeningsfunktion (hvis den er tilgængelig) til at give medarbejderne et katalog over supplerende apps. I dokumentationen til MDM kan du finde ud af, om denne funktion er understøttet, samt hvordan du implementerer den.

Konfigurer indstillinger, der er specifikke for din organisation

Brug MDM til at sikre, at medarbejdernes enheder er konfigurerede, at de har adgang til ressourcer, og at de følger politikkerne for acceptabel brug, når de arbejder hjemmefra.

Konfigurer indstillingerne

Tilpas sikkerhedspolitikkerne

  • Beskyt enhederne med indbyggede sikkerhedsværktøjer og MDM. Brug FileVault-kryptering på Mac-computere, og håndhæv en adgangskodepolitik for at bruge databeskyttelse på iPhone- og iPad-enheder. Læs mere om dataindstillinger for adgangskoder.
  • Brug en sikkerhedsløsning til slutpunkter, f.eks. Cisco Security Connector, som tilbyder beskyttelse og netværkstelemetri med udvidede prøveperioder, der er hostet via netskyen.
  • Brug MDM til at konfigurere alle nødvendige restriktioner, f.eks. brug af kameraer, iCloud-tjenester og brug af apps. Læs mere om iOS- og iPadOS-begrænsninger.

Hold forbindelsen, og oprethold samarbejdet og produktiviteten

Find apps fra Apple og tredjeparter, der fungerer godt til arbejde via fjernadgang. 

Video- og beskedapps

  • Konferenceværktøjer som Cisco Webex og Zoom Cloud Meetings giver medarbejderne mulighed for at holde virtuelle møder og dele deres skærm med kolleger, kunder og partnere.
  • FaceTime-gruppe gør det muligt for medarbejderne at foretage lyd- og videoopkald med op til 32 andre personer. 
  • Medarbejderne kan oprette grupper og sende opdateringer i realtid ved hjælp af Beskeder på iPhone, iPad og Mac og bruge værktøjer såsom Slack og Microsoft Teams til at holde forbindelsen og dele oplysninger.

Produktivitetsapps

Apps til projekt- og opgaveadministration

Find flere virksomhedsapps i App Store

App Store indeholder tusindvis af apps, der er udviklet til virksomheder. Vi har udvalgt en samling med apps, der kan hjælpe dig med at holde forbindelsen til dine kolleger. Distribuer dem gennem Apple Business Manager for at give medarbejderne flere måder at arbejde hjemme på.

Kontakt Apple for at få support

Mens medarbejderne arbejder hjemme, kan de kontakte AppleCare, hvis de får brug for teknisk support. De kan få hjælp til fejlfinding af Apple-hardware og -software, herunder iOS og macOS samt Apple-apps såsom Pages, Numbers og Keynote. Medarbejderne kan komme godt i gang ved at besøge siden med Apple-support og vælge et produkt for at se de tilgængelige supportmuligheder.

Få mere hjælp

Ressourcer til it

Dokumentation til it-administratorer

Andre ressourcer

Ikke alle ressourcer, der er nævnt i dette dokument, er tilgængelige uden for USA.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: