Løsning på USB-problemer i iTunes

Hvis du får vist meddelelsen om iPhone-timeout, eller hvis din enhed uventet afbryder forbindelsen under synkronisering med iTunes, kan der være problemer med USB-kabelforbindelsen til din enhed.

Brug trinnene i denne artikel, hvis din iPhone, iPad eller iPod touch afbryder forbindelsen under synkronisering, eller hvis du oplever et af følgende problemer:

  • Du får vist meddelelsen om at forbindelsen til iPhonen er blevet nulstillet, når du synkroniserer eller sikkerhedskopierer enheden.
  • Du får vist meddelelsen om iPhone-timeout under synkronisering.
  • Du får vist iTunes-fejl 2001–2011 under opdatering eller gendannelse.
  • Der opstår en ukendt fejl under synkronisering.

Se, hvad du skal gøre, hvis iTunes ikke genkender din enhed.

Kontroller forbindelserne

Følg disse trin for at kontrollere forbindelsen mellem enheden og computeren. Før du starter hvert trin, skal du kontrollere, at startskærmen vises på din iPhone. Problemet kan muligvis løses ved blot at udføre et af trinnene, så du skal teste forbindelsen efter hvert trin.

  1. Frakobl enheden, og tilslut den igen.
  2. Kontrollér, om kabelforbindelsen på enheden eller computeren er gået løs eller ikke er sat i.
  3. Sørg for, at enheden ikke er sluttet til en batterienhed fra tredjepart, et USB-hub eller til tastaturet. Slut enheden direkte til en af computerens USB-porte.
  4. Genstart din iPhone, iPad eller iPod touch.
  5. Hent den nyeste version af iTunes.
  6. Kontroller, om der er softwareopdateringer.
    På Mac: Opdatering af softwaren.
    På pc: Hent opdateringer fra Microsoft.
  7. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis din iOS-enhed viser skærmen "Opret forbindelse til iTunes".
  8. Hvis du bruger tilbehør eller et kabel fra en anden producent til at tilslutte enheden, skal du i stedet prøve at bruge et Apple-kabel.
  9. Fjern alle USB-enheder fra computeren undtagen tastaturet og musen. Tilslut derefter iOS-enheden igen. Hvis problemet løses, skal du tilslutte de øvrige USB-enheder en for en. Hold øje med, om hver enkelt iOS-enhed fortsat genkendes af computeren, når den tilsluttes. 

Hvis fejlen blev løst ved at udføre et af disse trin, men den opstod igen senere, skal du sørge for, at du ikke har ændret på tilslutningen af enheden. Du kan f.eks. kontrollere, om du har sluttet enheden til specifikt tilbehør eller brugt et bestemt kabel, som har introduceret fejlen igen.

Få mere hjælp

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: