Slå undertekster til eller fra
Når du ser en film eller en tv-udsendelse, kan du slå undertekster til. På Apple TV 4K eller Apple TV HD: Skub ned på din fjernbetjening, vælg Undertekster, og vælg derefter det sprog, du vil læse underteksterne på.
Du kan også spørge Siri. Du skal blot holde knappen Siri nede på din Siri Remote og sige "Slå undertekster til".
Hvis du vil slå undertekster fra, skal du skubbe ned på din fjernbetjening, vælge Undertekster og derefter vælge Fra. Eller hold knappen Siri nede på din Siri Remote, og sig "Slå undertekster fra".
Læs mere om undertekster, lyd på flere sprog og closed captioning.
Hvis du vil aktivere og skifte sproget for undertekster på Apple TV (2. eller 3. generation), skal du holde Vælg nede på fjernbetjeningen i tre sekunder for at se fanen Undertekster. Vælg derefter den ønskede indstilling.
Ændring af sproget på dit Apple TV
Følg nedenstående trin for at ændre sproget på dit Apple TV.
Åbn Indstillinger
Vælg Indstillinger på hjemmeskærmen.
Vælg Generelt
Generelt er den første mulighed på listen.
Vælg sprog
Rul ned, og vælg Sprog under Sprog og område, som er den første mulighed med et flag i venstre side. Rul langsomt – det kan tage noget tid, inden du kan se flaget.
Vælg det ønskede sprog
Rul ned i det næste skærmbillede, og vælg det ønskede sprog.