Brug dit Apple-id til at logge ind i Apple TV-appen på Mac
Du skal have et Apple-id for at købe og leje film og tv-serier eller for at abonnere på Apple TV-kanaler på din Mac med Apple TV-appen. Hvis du har købt emner på Apples websted, eller hvis du har en iCloud-konto, har du allerede et Apple-id. Hvis du ikke har et Apple-id, kan du indstille et vha. Apple TV-appen.
Indstil et nyt Apple-id i Apple TV-appen
I Apple TV-appen på din Mac skal du vælge Konto > Log ind.
Klik på Opret nyt Apple-id, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Se Apple-supportartiklen Administration og brug af dit Apple-id.
Hvis du har en PayPal-konto, kan du bruge den som betalingsmetode, når du skriver oplysninger om dit kreditkort. (PayPal accepteres ikke som betalingsmiddel i alle lande eller områder. Se PayPal-webstedet for flere oplysninger).
Log ind på eller ud af Apple TV-appen
Når du har oprettet et Apple-id, kan du logge ind for at købe eller leje emner, se eller ændre dine kontooplysninger, og se, hvad du tidligere har købt.
I Apple TV-appen på din Mac skal du vælge Konto > Log ind (eller Log ud).
Hvis du har glemt dit Apple-id eller din adgangskode, skal du klikke på "Glemt Apple-id eller adgangskode?" og følge instruktionerne på skærmen.
Når du er færdig med at bruge butikken, kan du logge ud for at forhindre andre, der har adgang til din computer, i at foretage køb med din konto.
Se Apple-supportartiklen Brug af Apple-id til login.
Rediger dine kontooplysninger
Du kan altid ændre dit Apple-id, dit navn, din adgangskode og dine faktureringsoplysninger.
I Apple TV-appen på Mac skal du vælge Konto > Kontoindstillinger og logge ind, hvis du bliver bedt om det.
Gør et af følgende:
Skift Apple-id eller adgangskode: Klik på "Rediger på appleid.apple.com".
Skift indstillinger til Familiedeling: Klik på Administrer i Systemindstillinger, og se eller rediger indstillingerne til familiedeling.
Rediger dine betalingsoplysninger: Klik på Administrer betalinger.
Skift din faktureringsadresse: Klik på Rediger.
Skift land eller område: Klik på Skift land eller område.
Skift computergodkendelse: Klik på Fjern alle godkendelser. Du kan få flere oplysninger i Godkend en Mac til at afspille køb.
Foretag ændringerne, rul ned, og klik på OK.
Dine ændringer træder i kraft med det samme og anvendes i alle de apps, hvor du bruger dit Apple-id.
Se Apple-supportartiklen Hvis du har brug for at ændre eller opdatere dit Apple-id.
Se en oversigt over dine indkøb
De emner, du har købt, vises i dit bibliotek i Apple TV-appen, medmindre du sletter dem. Du kan se hele din købshistorik under dine kontooplysninger.
I Apple TV-appen på Mac skal du vælge Konto > Kontoindstillinger og logge ind, hvis du bliver bedt om det.
Rul ned til Købshistorik, og klik på Se alle.
Der vises et vindue med din købshistorik med en liste over alle køb af apps, abonnementer og medier, hvor de nyeste køb vises først.
Gør et af følgende:
Filtrer køb efter dato: Vælg et datointerval på lokalmenuen “Vælg et interval”.
Se flere oplysninger om et køb: Klik på Mere under prisen på et køb.
Rul ned, og klik på OK for at vende tilbage til den forrige skærm.
Rul ned, og klik på OK for at lukke vinduet Kontooplysninger.
Se Apple-supportartiklen Se din købsoversigt for App Store, iTunes Store med mere.
Hvis oplysningerne om dine køb ikke virker korrekte, eller du mener, at du er blevet debiteret for et emne, du ikke har købt, skal du gå til webstedet Fakturering og abonnementer.