Brug dit Apple-id til at logge ind i Apple TV-appen på Mac
Du skal have et Apple-id for at købe og leje film og tv-serier eller for at abonnere på Apple TV-kanaler på din Mac med Apple TV-appen. Hvis du har købt emner på Apples websted, eller hvis du har en iCloud-konto, har du allerede et Apple-id. Hvis du ikke har et Apple-id, kan du indstille et vha. Apple TV-appen.
Indstil et nyt Apple-id i Apple TV-appen
I Apple TV-appen på din Mac skal du vælge Konto > Log ind.
Klik på Opret nyt Apple-id, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Se Apple-supportartiklen Administration og brug af dit Apple-id.
Hvis du har en PayPal-konto, kan du bruge den som betalingsmetode, når du skriver oplysninger om dit kreditkort. (PayPal accepteres ikke som betalingsmiddel i alle lande eller områder. Se PayPal-webstedet for flere oplysninger).
Log ind på eller ud af Apple TV-appen
Når du har oprettet et Apple-id, kan du logge ind for at købe eller leje emner, se eller ændre dine kontooplysninger, og se, hvad du tidligere har købt.
I Apple TV-appen på din Mac skal du vælge Konto > Log ind (eller Log ud).
Hvis du har glemt dit Apple-id eller din adgangskode, skal du klikke på "Glemt Apple-id eller adgangskode?" og følge instruktionerne på skærmen.
Når du er færdig med at bruge butikken, kan du logge ud for at forhindre andre, der har adgang til din computer, i at foretage køb med din konto.
Se Apple-supportartiklen Brug af Apple-id til login.
Rediger dine kontooplysninger
Du kan altid ændre dit Apple-id, dit navn, din adgangskode og dine faktureringsoplysninger.
I Apple TV-appen på din Mac skal du vælge Konto > Vis min konto og derefter logge ind.
Gør et af følgende:
Skift Apple-id eller adgangskode: Klik på "Rediger på appleid.apple.com".
Skift indstillinger til Familiedeling: Klik på Administrer i Systemindstillinger, og vælg Familiedeling i indholdsoversigten.
Skift din faktureringsadresse: Klik på Rediger.
Rediger dine betalingsoplysninger: Klik på Administrer betalinger.
Skift land eller område: Klik på Skift land eller område.
Skift computergodkendelse: Klik på Fjern alle godkendelser. Du kan få flere oplysninger i Godkend en Mac til at afspille køb.
Foretag ændringerne, og klik på OK.
Dine ændringer træder i kraft med det samme og anvendes i alle de apps, hvor du bruger dit Apple-id.
Se Apple-supportartiklen Skift, tilføj eller fjern betalingsmetoder for Apple-id.
Se en oversigt over dine indkøb
De emner, du har købt, vises i dit bibliotek i Apple TV-appen, medmindre du sletter dem. Du kan se hele din købshistorik under dine kontooplysninger.
I Apple TV-appen på Mac skal du vælge Konto > Købt og logge ind, hvis du bliver bedt om det.
Der vises en liste med alle de film, der er købt med denne konto, og de seneste indkøb vises først.
Gør et af følgende:
Se køb efter kategori: Klik på Musik, Film, Tv-serier eller Lydbøger.
Se køb, der på nuværende tidspunkt ikke er tilgængelige i dit bibliotek: Klik på Ikke i mit bibliotek
Søg efter et køb: Skriv det, du søger efter, i søgefeltet Søg efter købte emner.
Filtrer køb efter navn eller seneste: Vælg enten Seneste eller Navn fra lokalmenuen.
Hent et køb til din computer: Klik på knappen Hent , der vises i emnets øverste højre hjørne.
Hvis du vil sikre dig, at du får HD-versionen af filmen, skal du vælge afkrydsningsfeltet Overfør HD når den er tilgængelig nederst i skærmen.
Bemærk: Når du henter musik eller lydbøger fra skærmen Købt, vises emnerne i biblioteket for appsene Musik og Bøger på din Mac.
Slet et emne fra listen: Flyt markøren til emnet, og klik derefter på knappen Slet , der vises.
Du kan vende tilbage til forrige skærm ved at klikke på knappen Tilbage .
Se Apple-supportartiklen Se din købsoversigt for App Store, iTunes Store med mere.
Hvis oplysningerne om dine køb ikke virker korrekte, eller du mener, at du er blevet debiteret for et emne, du ikke har købt, skal du gå til webstedet Fakturering og abonnementer.