Hent tidligere køb i Apple TV-appen på Mac
Hvis du har købt emner, kan du hente de fleste af dem til dine enheder og godkendte computere (op til i alt 5).
Du kan også se efter køb, der ikke er hentet til din computer, eller få Apple TV-appen til at søge efter dem automatisk. Det er nyttigt, hvis en overførsel f.eks. afbrydes.
Hent tidligere køb til en godkendt computer
I Apple TV-appen på din Mac skal du klikke på Bibliotek øverst i vinduet.
Flyt markøren over et emne, og klik dernæst på den Hent-knap , der vises.
Du kan overvåge status for overførslen ved at klikke på symbolet Aktivitet , der vises i menulinjen, eller vælge Vindue > Aktivitet.
For kan se, hvordan du overfører tidligere køb til din enhed, i brugerhåndbogen til iPhone, iPad eller iPod touch. Hvis du har en enhed, der ikke har den nyeste version af iOS eller iPadOS, kan du hente brugerhåndbogen fra Apples supportwebsted med brugerhåndbøger.
Du bør sikre dig at alle køb er hentet
Sørg for, at der er oprettet forbindelse til internettet.
I Apple TV-appen på din Mac skal du vælge Konto > Søg efter tilgængelige overførsler.
Hvis du bliver bedt om det, skal du skrive dit Apple-id og din adgangskode og derefter klikke på Søg.
Indkøb, der endnu ikke er på din computer, hentes.
Indstil Apple TV-appen til automatisk at søge efter køb
I Apple TV-appen på din Mac skal du vælge TV > Indstillinger og derefter klikke på Generelt.
Vælg “Se altid efter tilgængelige overførsler”, og klik derefter på OK.
Nogle typer af tidligere købt indhold er muligvis ikke tilgængelige i nogle lande eller områder. Tidligere køb er måske ikke tilgængelige, hvis de ikke længere findes i Apple TV-appen.