Brug Autoudfyld til at indsætte kreditkortoplysninger i Safari på Mac
Med Autoudfyld kan du nemt indsætte tidligere gemte kreditkortoplysninger, herunder sikkerhedskoden.
Tilføj eller fjern et gemt kreditkort
Vælg Safari > Indstillinger i Safari på din Mac, og klik derefter på Autoudfyld.
Vælg “Kreditkort”, klik på Rediger, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Udfyld dine kreditkortoplysninger
Klik på et kreditkortfelt i appen Safari på din Mac, når du foretager et køb.
Vælg på en liste med dine gemte kreditkort.
Hvis din Mac eller dit Apple-tastatur har Touch ID, kan du bruge Touch ID til at indsætte de gemte oplysninger om det valgte kreditkort. I Skift indstillinger til Touch ID & adgangskode kan du læse, hvordan du indstiller brug af Touch ID sammen med Autoudfyld i Safari.
Hvis et felt er tomt eller viser forkerte oplysninger, skal du klikke på feltet, klikke på kreditkortsymbolet og vælge de korrekte oplysninger (eller bruge Touch Bar).
Tip: Hvis du bruger iCloud-nøglering til at opbevare dine oplysninger sikkert på din Mac og på andre Apple-enheder, kan du bruge Autoudfyld til at indsætte tidligere gemte kreditkortoplysninger på alle enhederne.
Hvis du ikke kan udfylde kreditkortoplysninger automatisk
Prøv følgende:
Vælg Safari > Indstillinger i appen Safari på din Mac, klik på Autoudfyld, og sørg derefter for, at “Kreditkort” er valgt.
Hvis din Mac eller dit Apple-tastatur har Touch-id, og du vil bruge Touch ID til at udfylde kreditkortoplysninger, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Touch ID & adgangskode i indholdsoversigten og derefter slå “Brug Touch ID til autoudfyldning af adgangskoder” til i højre side. (Du skal måske rulle nedad). Se Skift indstillinger til Touch ID & adgangskode.
Sådan beskytter Safari dine kreditkortoplysninger
Kreditkortoplysninger er krypteret i din macOS-nøglering. De er også krypteret i din iCloud-nøglering, hvis den er indstillet på din Mac.
Hvis du fjerner kreditkortoplysninger i Safari, slettes de fra macOS-nøgleringen. De fjernes også fra dine andre Apple-enheder, hvis din Mac og andre enheder er indstillet til iCloud-nøglering.
Af hensyn til sikkerheden skal du indstille din Mac til at vise login-vinduet, når den starter, og kræve en adgangskode, når vågeblus eller en skærmskåner afbrydes. Indstil iPhone, iPad og iPod touch, så det kræver en kode at låse skærmen op: Gå til Indstillinger > Face ID & kode (eller Touch ID & kode), og tryk derefter på Slå kode til.
Vigtigt: Safari udfylder automatisk dine oplysninger til alle, som bruger din Mac, med dit brugernavn. Det udfylder også automatisk oplysninger til alle, som bruger dine andre Apple-enheder, hvis iCloud-nøglering er indstillet på disse enheder og din Mac.