Skjul annoncer under læsning af artikler i Safari på Mac
Du kan bruge Safaris Læser til at se en websideartikel på en side, formateret så den er let at læse, og præsenteret uden reklamer, navigationsknapper eller andre distraherende emner. Du kan justere skrift, skriftstørrelse og baggrundsfarve til Læser.
Se en artikel med Læser
Klik på knappen Læser i det smarte søgefelt i Safari på din Mac.
Knappen vises kun, hvis webstedet har en artikel, som Læser kan vise.
Hvis du vil holde op med at bruge Læser, skal du klikke på knappen Læser igen eller trykke på esc.
Skift udseende på dine websider i Læser
Klik på bogstavknappen , som vises til højre i det smarte søgefelt, mens du læser en artikel i læseroversigten i Safari på din Mac.
Du kan justere indstillingerne på følgende måder:
Vælg en skriftstørrelse.
Vælg en hvid, sepia, grå eller sort baggrund.
Vælg en skrift.
Læser viser altid den sidst valgte skrift, størrelse og baggrund.