macOS High Sierra

Opret et fælles album

Når du har slået iCloud-fotodeling til, er det let at oprette et fælles album, så du kan dele dine fotografier og videoklip.

Åbn Fotos for mig

Opret et fælles album

  1. Vælg de fotografier og videoklip, du vil dele.

  2. Klik på knappen Del på værktøjslinjen, vælg iCloud-fotodeling, og klik derefter på Nyt fælles album.

  3. Skriv et navn til det fælles album, og skriv derefter e-mailadresserne på de personer, du vil dele albummet med.

    Hvis du vil have, at abonnenterne skal kunne se det fælles album fra en iOS-enhed, skal du huske at benytte de e-mailadresser, de bruger til at logge ind på iCloud.

  4. Klik på Opret.

Dine gæster modtager en e-mail, der inviterer dem til at abonnere på dit fælles album.

Se et fælles album

  1. Klik på et fælles album under Fælles i indholdsoversigten.

    Du kan også klikke på Fælles i indholdsoversigten for at se alle dine fælles album i vinduet og derefter dobbeltklikke på et fælles album for at se det.

  2. Klik på Knappen Tilbage for at se alle dine fælles album igen.

Stop deling af et album

Du kan stoppe delingen af et album med bestemte personer ved at fjerne dem fra listen med abonnenter. Hvis du vil stoppe al deling af et fotoalbum, kan du slette det.

ADVARSEL: Når du sletter et fælles album, fjernes det med det samme fra dine og abonnenternes enheder. Hvis du tror, at dine abonnenter vil beholde nogle fotografier eller videoer fra albummet, bør du bede dem om at arkivere emnerne, før du sletter det fælles album. Sørg også for at hente fotografier og videoer, som andre har føjet til albummet, og som du vil beholde. De fotografier, du har delt, slettes ikke i dit Fotos-bibliotek.

  • Gør et af følgende:

    • Klik på et fælles album i indholdsoversigten, klik på Knappen Samarbejd på værktøjslinjen, og klik derefter på Slet fælles album.

    • Ctrl-klik på det fælles album, du vil ophøre med at dele, og vælg Slet fælles album.

Se aktivitet i dine fælles album

Du kan se den seneste aktivitet i dine fælles album ved at bruge albummet Aktivitet under dine fælles album. Du kan se de fotografier, der er tilføjet for nylig, og hvem der tilføjede dem.

Vinduet Fotos med albummet Aktivitet.
  • Klik på Aktivitet under Fælles i indholdsoversigten, og rul for at se ændringer.