Søg efter fotos og videoer på Mac
Du kan hurtigt finde et foto ved at søge efter fotoets eller videoens titel eller billedtekst, et nøgleord eller en dato. Du kan også søge efter tekst i fotos for hurtig at finde kvitteringer, dokumenter m.m.
Søg efter fotos og videoer
Gå til appen Fotos på din Mac.
Klik på søgefeltet på værktøjslinjen.
Tip: Tryk på Kommando-F for hurtigt at aktivere søgefeltet.
Skriv søgeteksten i søgefeltet.
Mens du skriver, vises forslag til søgninger under søgefeltet. Du kan skrive flere ord adskilt af et mellemrum for at søge ud fra flere kriterier. Du kan f.eks. søge med en lokalitet og en måned for at se fotos fra et bestemt sted og tidspunkt.
Hvis du har en Mac med M1 eller nyere, gør Apple Intelligence det nemmere at finde et bestemt foto eller et vigtigt øjeblik i en video. Se Brug Apple Intelligence i Fotos.
Klik på et emne i de foreslåede søgninger for at se de tilsvarende fotos.
Du får vist alle dine fotos igen efter en søgning ved at klikke på i søgefeltet.
Søg efter deltager i delt bibliotek
Hvis du er deltager i et delt iCloud-fotobibliotek, kan du også søge efter personen, som tilføjede fotoet eller videoen til biblioteket.
Gå til appen Fotos på din Mac.
Klik på søgefeltet på værktøjslinjen.
Skriv “Delt af,” og klik på et navn, der bliver foreslået.