Vis en person, et sted eller helligdagsbegivenheder mindre ofte i Fotos på Mac
Du kan indstille appen Fotos til at vise bestemte personer, steder, dage og helligdagsbegivenheder mindre hyppigt i dine minder, udvalgte fotos og widgetten Fotos. Du kan også slå minder og udvalgte fotos fra i appen Fotos og i widgetten Fotos på hjemmeskærmen på din iPhone.
Vis en person mindre hyppigt
Gå til appen Fotos på din Mac.
Klik på Personer og kæledyr (eller Personer) i indholdsoversigten, og dobbeltklik på en person eller et kæledyr.
Rul ned, og klik på Vis [navn] mindre.
Slå minder om helligdagsbegivenheder fra
Du kan slå alle minder fra, der viser helligdagsbegivenheder i dit hjemland eller område.
Gå til appen Fotos på din Mac.
Vælg Vælg fotos > Indstillinger, og klik på Generelt på menulinjen.
Fravælg Vis helligdagsbegivenheder.
Se andet indhold mindre hyppigt i minder
Du kan vælge, at bestemte dage, steder eller personer skal vises mindre hyppigt i de minder, appen Fotos opretter.
Gå til appen Fotos på din Mac.
Klik på Minder i indholdsoversigten.
Ctrl-klik på et minde, vælg Del, vælg Se mindre, og vælg derefter en mulighed.
Hvis du vil bruge de originale indstillinger til dine minder igen, skal du vælge Fotos > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter klikke på Nulstil foreslåede personer og kæledyr.