Retoucher fotos for at fjerne pletter på Mac
Du kan fjerne pletter, støvkorn og andre små mærker fra et foto.
Bemærk: Du kan ikke retouchere en video med redigeringsværktøjerne i Fotos. Se Rediger og gør en video bedre.
Gå til appen Fotos på din Mac.
Dobbeltklik på et foto, og klik derefter på Rediger på værktøjslinjen.
Klik på Juster på værktøjslinjen, og klik derefter på pilen ud for Retoucher.
Træk størrelsesmærket for at vælge en penselstørrelse.
Anbring penslen over mærket, og klik derefter på mærket eller træk hen over det for at fjerne det.
Hvis mærket er meget lille og ikke fjernes i første forsøg, kan du prøve at zoome ind for at foretage små ændringer.
Tip: Hvis du ikke får det ønskede resultat, kan du kopiere pixel fra en anden del af fotoet og anvende dem på mærket. Hold Alternativtasten nede, mens du klikker i et område med den ønskede tekstur, og brug derefter retoucheringsværktøjet til at anvende ændringen. Ctrl-klik på billedet, og vælg “Slet kildepunkt til manuel retouchering” for at stoppe med at kopiere pixel fra området.