
Retoucher et foto for at fjerne mærker og pletter i Fotos på Mac
Du kan fjerne pletter, støvkorn og andre små mærker fra et foto.
Bemærk: Du kan ikke retouchere en video med redigeringsværktøjerne i Fotos. Se Rediger og gør en video bedre.

I Fotos
på din Mac skal du dobbeltklikke på et foto og derefter klikke på Rediger på værktøjslinjen.
Klik på Juster på værktøjslinjen.
Klik på pilen
ud for Retoucher i vinduet Juster.
Træk størrelsesmærket for at vælge en penselstørrelse.
Når du har trukket mærket for at vælge en penselstørrelse, kan du også ændre penselstørrelsen ved at trykke på venstre ( [ ) eller højre ( ] ) kantet parentes.
Anbring penslen over mærket, og klik derefter på mærket eller træk hen over det for at fjerne det.
Hvis mærket er meget lille og ikke fjernes i første forsøg, kan du prøve at zoome ind for at foretage små ændringer.
Tip: Hvis du ikke får det ønskede resultat, kan du kopiere pixel fra en anden del af fotoet og anvende dem på mærket. Hold Alternativtasten nede, mens du klikker i et område med den ønskede tekstur, og brug derefter retoucheringsværktøjet til at anvende ændringen. Ctrl-klik på billedet, og vælg “Slet kildepunkt til manuel retouchering” for at stoppe med at kopiere pixel fra området.