
Rediger et Live Photo i Fotos på Mac
Du kan redigere Live Photos på samme måde, som du redigerer andre fotos. Hvid du foretager ændringer af et Live Photo, gælder de både for stillbilledet og videoen i Live Photo.
Bemærk: De ændringer, du foretager med retoucheringsværktøjet, værktøjet til røde øjne og markeringsværktøjer, påvirker kun stillbilledet.
Du kan:
Tilpas længden af videoen
Slå lyden til eller fra
Skift stillbilledet, du ser til dit Live Photo
Afspil fotoet i en sløjfe, få det til at hoppe, og simuler en lang eksponering
Anvend et filter
Beskær og ret billedet ud
Anvend justeringer
Ændringerne gælder for hele videoen.
I Fotos
på din Mac skal du dobbeltklikke på et Live Photo og derefter klikke på Rediger på værktøjslinjen.
Du kan få vist Live Photo-redigeringsværktøjerne til Live Photos, som også er fotos i portrætfunktion, ved at klikke på
under fotoet.
Brug redigeringsværktøjerne til at foretage ændringer.
Du ændrer afspilningen af dit Live Photo ved at klikke på Juster på værktøjslinjen og gøre et af følgende:
Tilpas længden af videoen: Træk i mærkets ender for at ændre, hvor videoen starter og slutter.
Slå lyden til eller fra: Klik på knappen Højttaler.
Vælg et videobillede som nøglefoto: Træk afspilningsmærket til det ønskede billede, og vælg Nøglefoto.
Afspil dit Live Photo i en sløjfe, få det til at hoppe, eller simuler en lang eksponering: Klik på lokalmenuen Live, og vælg derefter den ønskede effekt.
Omdan dit Live Photo til et stillbillede: Klik på knappen Live Photo
nederst i vinduet.
Efter du har redigeret et Live Photo, kan du vende tilbage til originalen ved at klikke på Tilbage til original.