Pages
Tilføj figurer og streger i Pages til iCloud
Du kan tilføje mange typer figurer i dit dokument, herunder streger, cirkler, talebobler, dyr og symboler, fra figurbiblioteket.
Klik på knappen Figur på værktøjslinjen.
Vælg en kategori til venstre, og klik derefter på en figur for at tilføje den på siden.
Hvis du vil søge efter en figur, skal du indtaste dens navn i søgefeltet øverst i biblioteket Figurer.
Træk figuren for at flytte den på siden, og træk i de blå prikker for at ændre størrelsen på den.
Du kan ændre figurens udseende ved at vælge den, klikke på Format øverst i indholdsoversigten for formatering og derefter vælge dine indstillinger.
Du kan f.eks. tilføje en pil i slutningen af en streg eller udfylde en figur med en anden farve eller et billede.