Indstil modstående sider i Pages til iCloud
Hvis du vil udskrive et dokument dobbeltsidet og indbinde det, kan du indstille det til at have modstående sider, der vender mod venstre eller højre (også kaldet et opslag på to sider). I dokumenter, der har modstående sider, kan du have forskellige sidehoveder og sidefødder på venstre og højre sider samt forskellige margener.
Åbn indholdsoversigten for dokumenter.
Hvis du arbejder i et tekstbehandlingsdokument, skal du sørge for, at fanen Dokument er forrest i indholdsoversigten. Hvis ikke, skal du klikke på den.
Du kan finde ud af, hvilken type dokument du har, under tekstbehandlings- og sidelayoutdokumenter.
Vælg afkrydsningsfeltet Modstående sider.
Hvis du vil bruge forskellige sidehoveder og sidefødder på venstre og højre sider, skal du gøre følgende:
I et tekstbehandlingsdokument: Klik på fanen Sektion øverst i indholdsoversigten, og vælg derefter afkrydsningsfeltet "Venstre- og højresider er forskellige".
I et sidelayoutdokument: Vælg afkrydsningsfeltet "Venstre- og højresider er forskellige" (under afkrydsningsfeltet Modstående sider).
Du kan tilpasse sidehoveder, sidefødder eller margener ved at skrive i felterne for sidehoved eller sidefod eller ved at bruge funktionerne i indholdsoversigten for dokumenter .