Udfyld objekter med farve eller et billede i Pages til iCloud
Du kan udfylde baggrunden i tekstfelter, former, diagrammer og på sider i sidelayoutdokumenter med en dækkende farve, et farveforløb (to farver, der går over i hinanden) eller et billede.
Udfyld med en farve eller et farveforløb
Farveudfyldningsmulighederne omfatter en række forudindstillede farver, der er designet til at passe til den aktuelle skabelon, eller du kan oprette dit eget specielle farvefyld ved hjælp af hele farvebrønden og andre farveindstillinger.
Vælg en form (dog ikke en linje), et tekstfelt eller et diagram. Hvis det er i et sidelayoutdokument, skal du klikke på baggrunden (så intet er valgt).
Gør en af følgende:
Form eller tekstfelt: Klik på Format øverst i indholdsoversigten for formatering, og marker afkrydsningsfeltet Udfyld.
Diagram: Klik på Diagram øverst i indholdsoversigten for formatering, og marker derefter afkrydsningsfeltet Baggrund.
Sidelayoutdokument: Marker afkrydsningsfeltet Baggrund under Sidelayout i indholdsoversigten for formatering.
Vælg en af følgende udfyldningstyper:
En forudindstillet farve eller et forudindstillet farveforløb, der er designet til at passe til den aktuelle skabelon: Klik på den forudindstillede farvebrønd til højre for afkrydsningsfeltet Udfyld eller Baggrund, og vælg derefter en farve eller et farveforløb.
Bemærk: Billederne i denne opgave viser det markerede afkrydsningsfelt Udfyld. Når afkrydsningsfeltet Baggrund er valgt, vises de samme indstillinger for farvebrønd og lokalmenu.
En speciel farve eller et farveforløb: Klik på lokalmenuen under afkrydsningsfeltet, og vælg Fyldfarve eller Fyld til farveforløb. Klik på den specielle farvebrønd under lokalmenuen, og vælg en farve.
Den specielle farvebrønd har flere valgmuligheder end den forudindstillede farvebrønd. Hvis du vil vælge en farve fra farvebrønden, skal du klikke på Speciel øverst i farvevinduet og derefter trække i markøren på farvehjulet eller trække i mærkerne for at tilpasse mætning, lysstyrke og opacitet.
Når du vælger Fyld til farveforløb, vises der to farvebrønde under lokalmenuen. Vælg en farve fra hver farvebrønd for at indstille start- og slutfarven for forløbet.
Udfyld med et billede
Vælg en form (dog ikke en linje), et tekstfelt eller et diagram, eller klik på baggrunden (så intet er valgt) i et sidelayoutdokument.
Gør en af følgende:
Form eller tekstfelt: Klik på Format øverst i indholdsoversigten for formatering, og marker afkrydsningsfeltet Udfyld.
Diagram: Klik på Diagram øverst i indholdsoversigten for formatering, og marker derefter afkrydsningsfeltet Baggrund.
Sidelayoutdokument: Marker afkrydsningsfeltet Baggrund under Sidelayout i indholdsoversigten for formatering.
Klik på lokalmenuen under afkrydsningsfeltet Udfyld eller Baggrund, og vælg derefter Billedfyld eller Avanceret billedfyld, hvis du vil give billedet en farvetone.
Bemærk: Billedet ovenfor viser det markerede afkrydsningsfelt Udfyld. Når afkrydsningsfeltet Baggrund er valgt, vises de samme indstillinger for farvebrønd og lokalmenu.
Klik på Vælg, gå til dine fotos, og dobbeltklik derefter på en billedfil med en af arkivendelserne .jpg, .png eller .gif.
Hvis du vil ændre, hvordan billedet udfylder objektet, skal du klikke på lokalmenuen oven over knappen Vælg og vælge en mulighed eller trække i tonemærket.
Hvis Avanceret billedfyld er valgt, skal du klikke på farvebrønden, der vises til højre for knappen Vælg og derefter vælge en farvetone.
Vælg en farve, der matcher den aktuelle skabelon, eller klik på Speciel, og vælg en farve fra et farvehjul (hvor du også kan tilpasse mætheden, lysstyrken og opaciteten).
Hvis du vil fjerne farvetonen, skal du klikke på lokalmenuen under afkrydsningsfeltet Udfyld eller Baggrund og derefter vælge Billedfyld (i stedet for Avanceret billedfyld) i lokalmenuen.
Tip: Du kan også ændre farven på linjer, skygger, rammer, tekst og andet. Når du ser en farvebrønd i indholdsoversigten, kan du klikke på den for at føje en farve til det, der er valgt på siden.