Føj en farvefremhævning til tekst i Pages til iCloud
Du kan markere tekst i dit dokument med en fremhævning – en farvet markering bag ved teksten. Du kan f.eks. bruge fremhævning som en påmindelse til dig selv om at vende tilbage senere eller til at fremhæve en vigtig passage for korrekturlæsere.
Markeringsfarven bag ved tekst vises ikke, når du udskriver dokumentet.
Vælg den tekst, du vil markere.
Klik på knappen Indsæt på værktøjslinjen, og vælg Marker.
Teksten fremhæves med din forfatterfarve.
Hvis du vil arbejde med fremhævet tekst, skal du flytte markøren hen over markeringen og derefter gøre et af følgende i det lokalvindue, der vises:
Tilføj en kommentar: Klik på "Tilføj en kommentar", skriv kommentaren, og klik på OK.
Gå til næste eller forrige markering: Klik på pilene.
Fjern en markering: Klik på Slet.
Bemærk: Det er kun dig (eller ejeren af dokumentet), der kan slette din markering. Men hvis dokumentet er delt, og en anden føjer en kommentar til din markering, ændres forfatternavn (og farve) til navnet på og farven for forfatteren af kommentaren.