Nyheder i Musik på Mac
Appen Musik i macOS Ventura indeholder flere nye funktioner: Vælg en kunstner som favorit, og få nemt adgang til at sortere og filtrere dit musikbibliotek.
Vi præsenterer Favoritter – få notifikationer om nye udgivelser fra dine favoritkunstnere, og find nemt deres musik i et nyt område til Lyt nu i hovedvinduet i Musik. Se Vælg dine favoritkunstnere.
Afspil nemt sange i en bestemt rækkefølge. Se Sorter sange.
Filtrer musikken i dit bibliotek, så du kun får vist de sange, du vil se. Se Søg efter musik.
Andre nye funktioner til Apple Music giver mulighed for følgende:
Skab en musikfest med dine venner direkte i jeres FaceTime-opkald med SharePlay. I kan lytte til sange sammen og opbygge en kø med de næste sange, og alle kan sætte spor på pause, ændre deres rækkefølge eller springe dem over. Se Lyt til musik sammen vha. SharePlay.
Afspil musik på din Mac fra en iPhone, iPad eller endda en anden computer vha. AirPlay til Mac. Se Vælg de højttalere, der skal bruges.
Begræns adgang til emner i Apple Music vha. Skærmtid og Familiedeling. Se Begræns adgang til emner.