Sæt flag ved e-mails i Mail på Mac
Du kan let holde styr på e-mailbeskeder, hvis du markerer dem med et flag. Når du gør det, vises postkassen Med flag (en type smart postkasse) i indholdsoversigten i Mail og på favoritlinjen med de beskeder, du har sat flag ved.
Sæt flag ved e-mails
Vælg en eller flere beskeder i programmet Mail på din Mac.
Klik på knappen Sæt flag ved på værktøjslinjen i Mail (eller brug Touch Bar), og vælg et flag.
Flaget vises i header-området i hver besked. Det vises også på beskedlisten.
Fjern flag fra e-mails
Vælg en eller flere beskeder med flag i programmet Mail på din Mac.
Klik på knappen Flag , og vælg Slet flag.
Omdøb flag
Klik på pilen ud for postkassen Med flag i indholdsoversigten i programmet Mail på din Mac.
Du skal bruge mere end et flag for at se flag i postkassen.
Klik på navnet på flaget, klik på det igen, og skriv derefter et nyt navn.
Du kan f.eks. omdøbe Rød til Haster.
Se e-mails med flag
Klik på pilen ud for Med flag i eller på favoritlinjen i programmet Mail Favoritlinje på din Mac, og vælg et flag.
Det er kun beskeder, der er markeret med det flag, der vises på beskedlisten.
Hvis du vil se alle beskeder i indbakken igen, skal du klikke på Indbakke i indholdsoversigten i Mail eller på favoritlinjen.
Du kan søge efter beskeder med flag. Skriv navnet på et flag i søgefeltet, og vælg forslagene i kategorien Flag. Eller skriv “flag”, og vælg forslaget i kategorien Status.
Hvis du bruger iCloud Drive er navnene på dine flag tilgængelige på dine andre Mac-computere, hvor iCloud Drive er slået til, og hvor Mail er valgt i indstillingerne til iCloud Drive. Se Brug iCloud Drive til opbevaring af dokumenter.