Adresser e-mails i Mail på Mac
Du kan sende en besked til en eller flere personer eller til en gruppemailadresse og skjule eller vise personernes e-mailadresser. Hvis du har flere e-mailadresser, kan du vælge, hvilken e-mailadresse du vil sende dine beskeder fra, og den adresse, du vil modtage svar til.
Send til individuelle e-mailadresser
Gør et af følgende i programmet Mail på din Mac:
Skriv navne eller e-mailadresser i et adressefelt (f.eks. Til eller Cc) i din besked.
Mens du skriver, viser Mail adresser, du tidligere har brugt i Mail, eller som Mail finder i programmet Kontakter. Hvis du har forbindelse til netværksservere, f.eks. på arbejde eller studiested, viser det også adresser, der findes på disse servere.
Klik på et adressefelt, og klik derefter på knappen Tilføj , der vises. Klik på en kontakt på listen, og klik derefter på e-mailadressen.
Send til gruppemailadresser
Hvis du bruger grupper i programmet Kontakter, f.eks. til en bogklub eller et cykelhold, kan du sende beskeder til dine grupper.
I programmet Mail på din Mac skal du vælge Mail > Indstillinger, klikke på Nye beskeder og derefter fravælge “Vis alle adresser, når der sendes til en gruppe”.
Skriv navnet på en gruppe i et adressefelt (f.eks. Til eller Cc) i din besked.
Hvis du bestemmer dig for at bruge individuelle kontakter i stedet for gruppen, f.eks. fordi du vil udelade et par personer, klikker du på pilen ud for gruppenavnet og vælger Udvid gruppe.
Tip: Hvis nogen i en gruppe har flere e-mailadresser, kan du vælge, hvilken en du vil bruge, når du sender e-mails til gruppen. Se Rediger distributionslisten til grupper og smarte grupper.
Skjul e-mailadresser med Bcc
Du kan være med til at beskytte dine modtageres anonymitet ved at sende din besked på en måde, hvor modtagerne ser “Skjulte modtagere” i feltet Til i stedet for alle modtagernes e-mailadresser.
I programmet Mail på din Mac skal du sørge for, at Bcc-feltet (Blind carbon copy) vises i beskedvinduet.
Hvis du ikke kan se feltet, skal du klikke på knappen Header-felter + på værktøjslinjen i beskedvinduet og derefter vælge feltet Adressefeltet Bcc.
Skriv modtagernes adresser i Bcc-feltet.
Du behøver ikke udfylde feltet Til.
Indstil din e-mailadresse til Fra
Hvis du indstiller e-mailhenvisninger eller bruger flere e-mailkonti, kan du vælge, hvilken adresse der skal bruges, når du sender beskeder.
Flyt markøren over feltet Fra i beskeden i programmet Mail på din Mac.
Klik på den lokalmenu, der vises, og vælg en e-mailadresse.
Hvis du vil bruge samme Fra-adresse til alle dine beskeder, skal du vælge Mail > Indstillinger, klikke på Nye beskeder, klikke på lokalmenuen “Send nye beskeder fra” og derefter vælge en e-mailkonto. Du kan også vælge, at Mail automatisk skal vælge den bedste adresse ud fra e-mailadressen på den første modtager i beskeden og den postkasse og besked, du har valgt.
Indstil din e-mailadresse til Svar til
Du kan skrive den adresse, som svar på din besked skal sendes til.
Klik på knappen Header-felter på værktøjslinjen i beskedvinduet i programmet Mail på din Mac.
Vælg Adressefeltet Svar til, og skriv den adresse, som svar på din besked skal sendes til.
Du kan trække adresser mellem adressefelter og beskeder.
Nogle postservere sender ikke en besked, hvis blot en af adresserne er forkert. Prøv at fjerne eller rette ugyldige adresser, og send beskeden igen.
Du kan importere e-mailadresser fra andre e-mailprogrammer til programmet Kontakter for at gøre adresserne tilgængelige i Mail. Se Importer kontakter.