Slet e-mails i Mail på Mac
Du kan slette e-mailbeskeder, du ikke længere skal bruge, for at holde dine postkasser på en overskuelig størrelse og for at frigøre lagringsplads på din Mac eller på postserveren. Slettede beskeder er tilgængelige, indtil de slettes permanent.
Slet en e-mail
Vælg en besked i programmet Mail på din Mac.
Klik på knappen Slet på værktøjslinjen i Mail, eller flyt markøren til beskedens overskrift, og klik på knappen Slet, der vises.
Tip: Du forhindrer den næste besked på listen i at blive valgt automatisk (og markeret som læst) ved at holde Alternativtasten nede, når du sletter beskeden.
Hvis du indstiller “Flyt kasserede beskeder” til Papirkurv i vinduet Oversigt i Mail, kan du slette en besked ved at skubbe til venstre på pegefeltet med to fingre eller ved at flytte markøren hen over Mail-notifikationen og klikke på Slet (eller symbolet for papirkurven).
Slet flere e-mails
Vælg beskeder eller på listen i programmet Mail samtale på din Mac.
Alle beskederne i en samtale slettes.
Klik på knappen Slet på værktøjslinjen i Mail, eller tryk på knappen Slet.
Hvis du sletter en postkasse, slettes alle beskederne i postkassen.
Du kan søge efter et sæt af beskeder, du vil slette. Søg f.eks. efter beskeder dateret fra 1. august til 5. september 2020 ved at skrive “dato:01.08.20-05.09.20” i søgefeltet i Mail. Eller du kan søge efter beskeder fra en bestemt person ved at skrive et navn i søgefeltet. Vælg og slet derefter de fundne beskeder.
Vis slettede e-mails
Om du kan se og gendanne beskeder, efter du har slettet dem, afhænger af dine indstillinger i vinduet Mail.
Vælg Mail > Indstillinger i programmet Mail på din Mac, og klik derefter på Konti.
Vælg en konto, klik på Postkassehandlinger, og kontroller derefter indstillingen til Papirkurv.
Hvis der er anført en postkasse: Du kan se slettede beskeder i postkassen Papirkurv, indtil de slettes permanent. Du gendanner en slettet besked ved at trække den fra postkassen Papirkurv til en anden postkasse.
Hvis Ingen er anført: Slettede beskeder fjernes og er ikke tilgængelige i Papirkurv.
Slet e-mails permanent
Gør et af følgende i programmet Mail på din Mac:
Vælg Postkasse > Fjern slettede emner, og vælg derefter en konto.
Ctrl-klik på en papirkurv i indholdsoversigten i Mail, og vælg Fjern slettede emner.
Du kan indstille muligheden “Fjern slettede beskeder” i vinduet Mail, så Mail permanent fjerner slettede beskeder for dig på et anført tidspunkt. Se Rediger indstillinger til Postkassehandlinger.
Hvis du sletter beskeder ved en fejl, kan du bare trække dem fra postkassen Papirkurv til en anden postkasse. Eller vælg dem i postkassen Papirkurv, og vælg derefter Besked > Flyt til > [postkasse].
Hvis du indstiller Time Machine til at sikkerhedskopiere arkiver på din Mac, kan du bruge sikkerhedskopierne til at gendanne indhold, som Mail har hentet (ud fra de indstillinger, du har valgt i Mail og på din Mac). Se Gendan emner sikkerhedskopieret med Time Machine.