Skiftet fra Windows til Mac?
Din MacBook Air kan det samme som dit Windows-system kunne – og meget mere.
Hvad hedder det på min Mac?
Find dine ting i Finder Finder Se Brug Finder. | Tilpas Mac Systemindstillinger |
Tag et skærmbillede Kunne du godt lide klippeværktøjet på Windows-computeren? Så prøv hjælpeappen Skærmbillede på Mac. Tryk på Kommando + Skift | Behold dine yndlingsapps i Dock På en Windows-computer trykkede du på Start for at se dine mest brugte eller seneste apps. På en Mac kan du beholde dine yndlingsapps i Dock nederst på skærmen. Træk og anbring de apps, du bruger mest, ind i Dock – og træk de apps, du ikke bruger, ud. Se Brug Dock. |
Brug appvinduer på en Mac
Du kan have flere vinduer fra en app åbne på samme tid – f.eks. forskellige sessioner i appen. Brug de røde, gule og grønne knapper i øverste venstre hjørne af et appvindue til at lukke 


Du kan læse mere i Vis og administrer vinduer.
Højreklik på Mac
Højreklik på Mac kaldes sekundært klik eller ctrl-klik. Klik med to fingre på pegefeltet, eller tryk på ctrl på tastaturet, og klik derefter på et emne.
Hvis du ikke kan lide at klikke med to fingre, kan du også tilpasse, hvordan du udfører et sekundært klik, i indstillingerne til Pegefelt. Gå til Systemindstillinger, klik på Pegefelt i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad), og vælg derefter en mulighed på lokalmenuen “Sekundært klik”.
Taster og genveje på Mac
Mange af de tastaturgenveje, du kendte og kunne lide på en Windows-computer, virker også på Mac – du skal bare udskifte en eller to taster.
Kommando Byt Ctrl-tasten i Windows ud med Kommando-tasten til de fleste tastaturgenveje på Mac. Prøv det selv – brug Kommando-C til at kopiere og Kommando-V til at indsætte. | Alternativ Du kan ofte erstatte Alt-tasten i Windows med Alternativtasten på Mac. Brug Alternativtasten til at oprette specialtegn – du kan f.eks. skrive é ved at trykke på Alternativ-E. |
Slet På en Mac kan du bruge Slettetasten til at slette tilbage og Fn-Slet til at slette fremad. | Retur Returtasten på Mac fungerer på samme måde som Enter-tasten på din Windows-computer. |
Nu, hvor du kender tasterne, kan du prøve et par genveje på tastaturet. Tryk på Kommando-mellemrumstast for at åbne Spotlight og søge på din Mac og på nettet eller for at udføre hurtige kommandoer, f.eks. et regnestykke eller en valutaomregning. Prøv Kommando-Skift
-3 for hurtigt at tage et skærmbillede af hele skærmen, som gemmes på skrivebordet. Eller hvis du får brug for en nødløsning og leder efter den genvej på Mac, der svarer til Ctrl-Alt-Delete, kan du bruge Alternativ
-Kommando-Esc til at afbryde en app.
Der er flere oplysninger om tastaturet i Magic Keyboard til MacBook Air. Du kan se flere genveje i Introduktion til genveje på Mac-tastaturer.
Bliv ved med at bruge de apps, du kender og kan lide
Selvom din Mac leveres med en række indbyggede apps, som kan hjælpe dig med at holde forbindelsen (f.eks. Beskeder, FaceTime og Telefon), være produktiv (f.eks. Pages, Keynote og Numbers) og blive underholdt (f.eks. Apple Music og Apple TV), kan du stadig bruge mange af de apps, du allerede havde på din Windows-computer (f.eks. Microsoft Office). Gå til App Store for at hente dine gamle favoritter – eller måske finde noget nyt.
Overfør indhold fra din Windows-computer
Når du indstiller din MacBook Air, har du mulighed for at overføre indhold, f.eks. dine brugerindstillinger, dokumenter, fotos, musik, konti, adgangskoder m.m., fra en Windows-computer. Hvis du allerede har indstillet din Mac, kan du stadig overføre indhold, og du kan angive, hvad du vil overføre.
Der er flere oplysninger om, hvordan du overfører dit indhold, i Overfør fra pc til Mac med Overførselsassistent.
Vil du læse mere?
Se Er du ny Mac-bruger? for at få en hurtig guide til, hvordan du kommer i gang med macOS. Gå derefter til Gør udseendet på din Mac personligt for at læse, hvordan du tilføjer baggrund, justerer symbol- og widget-stil, øger tekststørrelsen m.m.
Når du er kommet godt i gang, kan du finde nogle tips, gode råd og tastaturgenveje – f.eks. hvordan du bruger Spotlight til at søge på din Mac, eller hvordan du kan bruge din MacBook Air sammen med andre Apple-enheder.
Kommer du fra en Windows-computer, men har du allerede en iPhone? Find ud af, hvordan du kan bruge din iPhone sammen med din nye Mac. Se Brug Kontinuitet til at arbejde på flere Apple-enheder samtidig.








