Indstil dine konti
Du kan komme i gang med din nye Mac ved at logge ind på din Apple-konto og tilføje dine e-mail- og kalenderkonti.
Indstil din Apple-konto
Når du logger ind på din Apple-konto, kan du få adgang til apps som App Store, Beskeder og Musik, bruge Log ind med Apple til hurtigt og privat at logge ind på apps og websteder, se og administrere din iCloud-lagringsplads m.m. Du kan også indstille Familiedeling til at dele abonnementer og køb.
Hvis du i forvejen har en anden Apple-enhed, har du nok også en Apple‑konto. Hvis du ikke har en Apple‑konto, kan du oprette en (det er gratis). Hvis du ikke loggede ind på din Apple-konto, da du indstillede din Mac for første gang, kan du logge ind senere i Systemindstillinger.
Log ind på din Apple‑konto Åbn Systemindstillinger, og klik på “Log ind” øverst i indholdsoversigten. Skriv e-mailadressen eller telefonnummeret til din Apple‑konto, og klik derefter på Fortsæt. Indtast din adgangskode, klik på Fortsæt, og følg derefter instruktionerne på skærmen. Bemærk: Du får muligvis tilsendt en bekræftelseskode som et led i loginprocessen, så du skal sørge for at have dine andre Apple-enheder i nærheden. | Opret en ny Apple-konto Åbn Systemindstillinger, klik på “Log ind” øverst i indholdsoversigten, og klik derefter på “Har du ikke en konto?” og følge instruktionerne på skærmen. |
Glemt din adgangskode? Åbn Systemindstillinger, klik på “Log ind” øverst i indholdsoversigten, og klik derefter på Glemt adgangskode. Se Apple-supportartiklen Hvis du har glemt adgangskoden til din Apple-konto. | Administrer indstillingerne til din Apple-konto Når du er logget ind, kan du administrere din Apple-konto i Systemindstillinger. Gå til Systemindstillinger, og klik på dit navn øverst for at se og administrere indstillingerne til din Apple-konto. |

Tilføj dine e-mail- og kalenderkonti
Føj dine e-mail- og kalenderkonti til appen Mail og appen Kalender, så du kan administrere alle dine konti på et sted.
Tilføj e-mailkonti Indstil Mail med alle dine konti, så du kan se alle dine e-mails et sted. Gå til appen Mail, vælg Mail > Tilføj konto, og følg instruktionerne på skærmen for at tilføje en e-mail. | Tilføj kalenderkonti Med Kalender kan du tilføje flere konti, f.eks. iCloud, Google, Microsoft Exchange m.fl., og administrere alle dine begivenheder på et sted. Gå til appen Kalender, vælg Kalender > Tilføj konto, og følg instruktionerne på skærmen. |
Vil du læse mere?
Hvis du vil læse om alt det, du kan gøre med en Apple‑konto, kan du se webstedet til Apple‑konto, Apple-supportartiklen Hvor kan jeg bruge min Apple‑konto? og Brug Log ind med Apple på Mac. Du kan få mere at vide om support til Apple-konto, f.eks. hvordan du får adgang til en låst konto, på webstedet med support til Apple-konto.
Hvis du vil have mere hjælp til at indstille konti til Kalender og Mail, kan du se Tilføj eller slet kalenderkonti og Tilføj og administrer e-mailkonti i Mail.
Du kan læse om, hvordan du deler abonnementer, køb, iCloud-lagringsplads m.m. med andre familiemedlemmer, i Indstil Familiedeling og Administrer en familiedelingsgruppe. Du kan også indstille Skærmtid for et barn og begrænsninger af indhold og anonymitet for børn i din familie.
Du kan få flere oplysninger om iCloud i Indstil iCloud på alle dine enheder, Indstil iCloud Drive på alle dine enheder og Apps og funktioner, der bruger iCloud. Du kan se en liste med systemkrav til enheder, der understøtter iCloud, i Apple-supportartiklen iCloud-systemkrav. Du kan læse mere om premium-abonnement på iCloud i Hvad er iCloud+?.





