Lås op for din Mac og godkend opgaver med Apple Watch
Når du har dit Apple Watch på, kan du bruge det til automatisk at låse din MacBook Air op og godkende godkendelsesopgaver – som f.eks. at indtaste adgangskoder, låse noter og indstillinger op samt godkende installeringer – uden at skulle skrive en adgangskode. Disse funktioner bruger stærk kryptering til at sikre kommunikationen mellem dit Apple Watch og din MacBook Air.
Sådan bruges funktionerne Lås automatisk op og Godkend med Apple Watch:
Log ind på din Mac og dit Apple Watch med samme Apple-id.
Sørg for, at dit Apple Watch er låst op og har watchOS 3 eller en nyere version for at låse op for din Mac automatisk. Godkendelse af godkendelsesanmodninger kræver watchOS 6 eller en nyere version.
Slå tofaktorgodkendelse til (se herunder).
Indstil tofaktorgodkendelse til dit Apple-id. Slå tofaktorgodkendelse til ved at gå til Apple > Systemindstillinger > Apple-id > Adgangskode og sikkerhed og derefter vælge Indstil tofaktorgodkendelse. Se Apple-supportartiklen Tofaktorgodkendelse til Apple-id.
Sørg for, at “Slå automatisk log ind fra” også er valgt. (Muligheden vises ikke, hvis du bruger FileVault, men du kan alligevel godt bruge funktionerne Lås automatisk op og godkend med Apple Watch).
Indstil Lås automatisk op. Log ind på alle dine enheder med samme Apple-id, og åbn derefter Systemindstillinger på din MacBook Air. Hvis watchOS 6 er installeret på dit Apple Watch, skal du klikke på Sikkerhed & anonymitet og derefter klikke på Generelt og vælge “Brug dit Apple Watch til at låse programmer og din Mac op”. Hvis watchOS 3 til watchOS 5 er installeret på dit Apple Watch, skal du vælge “Dit Apple Watch må låse din Mac op”. Du kan ikke godkende godkendelsesopgaver, medmindre du har watchOS 6 eller en nyere version.
Bemærk: Disse funktioner virker kun, når Apple Watch er godkendt med en kode. Du godkender Apple Watch, hver gang du tager det på. Du skal derfor ikke gøre andet, efter du har indtastet koden.
Spring log ind over. Mens du har dit Apple Watch på, skal du gå hen til din godkendte MacBook Air, der er på vågeblus, og slå skærmen op eller trykke på en tast for at afbryde vågeblus på MacBook Air – Apple Watch låser den op, så du kan begynde at arbejde med det samme.
Godkend med Apple Watch. Hvis du bliver bedt om en adgangskode, skal du dobbeltklikke på sideknappen på dit Apple Watch for at godkende din adgangskode på din Mac. Du kan se dine adgangskoder i Safari, godkende programinstallationer, låse op for en låst note m.m. (kræver watchOS 6).
Læs mere. Se Lås din Mac op og godkend anmodninger med Apple Watch i Brugerhåndbog til macOS.