Oplad batteriet på MacBook Air
Batteriet i MacBook Air oplades, når MacBook Air er sluttet til en strømforsyning.
Oplad batteriet. Slut MacBook Air til en stikkontakt vha. det medfølgende USB-C-opladningskabel og den medfølgende USB-C-strømforsyning på 30 W.
Du kan oplade MacBook Air vha. en af Thunderbolt 3-portene på din computer. Opladningen går hurtigere, når computeren er slukket eller på vågeblus.
Se, hvor meget spænding der er på batteriet. Brug symbolet for batteristatus til højre for menulinjen til at se batteriets spændingsniveau eller opladningsstatus.
Spar på batteriet. Du kan forlænge batteritiden på en given opladning ved at skrue ned for skærmens lysstyrke, lukke programmer og afmontere ydre enheder, som du ikke bruger. Klik på Energibesparelse i Systemindstillinger for at ændre dine energiindstillinger. Hvis din MacBook Air er på vågeblus, mens en enhed er tilsluttet, kan enhedens batteri blive afladet.
Du kan få flere oplysninger om det indbyggede, genopladelige batteri i MacBook Air og få gode råd om at spare på batteriet og om batteriets ydeevne på Apples litiumionbatterier.