Oplad batteriet på MacBook Air
Batteriet i MacBook Air oplades, når MacBook Air er sluttet til en strømforsyning.
Oplad batteriet. Slut MacBook Air til en stikkontakt vha. det medfølgende USB-C-opladningskabel og den medfølgende USB-C-strømforsyning på 30 W.
Optimeret batteriopladning mindsker sliddet på batteriet og forlænger dets levetid, ved at funktionen lærer din daglige opladningsrutine. Opladning over 80 % udskydes, når funktionen forventer, at enheden vil være tilsluttet strøm i længere tid, og der sigtes mod, at batteriet er helt opladet, før strømmen frakobles. Du kan ændre indstillingen i vinduet Batteri.
Du kan oplade MacBook Air vha. en af Thunderbolt/USB 4-portene. Opladningen går hurtigere, når computeren er slukket eller på vågeblus.
Se, hvor meget spænding der er på batteriet. Brug symbolet for batteristatus til højre for menulinjen til at se batteriets spændingsniveau eller opladningsstatus.
Historik for batteribrug. Klik på Batteri i Systemindstillinger, og klik derefter på Historik for brug for at se brugen af batteriet i løbet af det sidste døgn eller de sidste 10 dage.
Spar på batteriet. Du kan forlænge batteritiden på en given opladning ved at skrue ned for skærmens lysstyrke, lukke programmer og afmontere ydre enheder, som du ikke bruger. Klik på Batteri i Systemindstillinger for at ændre dine energiindstillinger. Hvis din MacBook Air er på vågeblus, mens en enhed er tilsluttet, kan enhedens batteri blive afladet.
Læs mere. Du kan få flere oplysninger om:
Se mere om batteriet i din Mac, herunder oplysninger om fejlfinding, i Apple-supportartiklen Om batterier i bærbare Mac-computere
Overvågning af batteriet i din Mac i Overvåg din bærbare Mac-computers batteri i Brugerhåndbog til macOS
Problemer med strømforsyningen i forbindelse med opladning i Apple-supportartiklerne Hvis din USB-C-strømforsyning ikke oplader din bærbare Mac og Hvis du ser "Oplader ikke", når din bærbare Mac er tilsluttet strøm
Det indbyggede, genopladelige batteri i MacBook Air og få gode råd om at spare på batteriet og om batteriets ydeevne i Apples litiumionbatterier.