Fotos
Brug Fotos og iCloud-fotos til at organisere, redigere og dele dine fotografier og videoer og til at holde dit fotobibliotek ajour på alle dine enheder. Fotos præsenterer dine bedste billeder og med mere effektive søgemuligheder kan du nemt finde og nyde dine yndlingsfotografier. Nemme redigeringsværktøjer giver dig mulighed for at ændre dine fotografier og videoer som en professionel fotograf.
Alle dine fotografier på alle dine enheder. Med iCloud-fotos kan du gennemse, søge efter og dele alle fotografier og videoer fra alle dine enheder, hvor du er logget ind med samme Apple-id. Når du tager et fotografi på din iPhone, synkroniseres det automatisk med dine andre enheder. Og hvis du redigerer fotografier, vises ændringerne på alle dine enheder. Du kommer i gang ved at åbne Systemindstillinger, klikke på Apple-id, klikke på iCloud og derefter vælge Fotos. Du kan få mere at vide i Apple-supportartiklen Opsætning og brug af iCloud-fotos.
Rediger som en professionel fotograf. Skab iøjnefaldende fotografier og videoer med redigeringsværktøjer, der både er effektive og nemme at bruge. Brug redigeringsknapperne over et fotografi eller en video for at forbedre fotografiet eller videoen med et enkelt klik. Hvis du vil bruge redigeringsværktøjer med flere funktioner, klikker du på Rediger og bruger derefter de smarte mærker til at opnå et professionelt resultat. Du kan tilføje filtre, rotere, øge eksponeringen og beskære både fotografier og videoer.
Skift oversigt. Fotos præsenterer de bedste billeder i dit bibliotek og udelader dubletter, kvitteringer og skærmbilleder. Det er nemmere end nogensinde at se fotografier fra en bestemt dag eller måned eller et bestemt år – eller klik på Alle fotos for hurtigt at se hele din samling.
Oplev betydningsfulde øjeblikke igen. Dit fotobibliotek vækkes til live med Live Photos og videoer, der afspilles, når du ruller. Klik på Minder i indholdsoversigten for at få Fotos til at finde dine bedste fotografier og videoer og skabe en mindeværdig film – komplet med musik, titler og overgange – som du kan tilpasse og dele. Du kan se Minder på alle dine andre enheder, hvor iCloud-fotos er slået til.
Find det perfekte billede. Fotos identificerer genstande, scener og personer i dine fotografier og videoer. Søg i dine fotografier på basis af, hvad der er på dem, den dato, de blev taget, navngivne personer på dem, billedtekster, du har tilføjet, og deres lokalitet – hvis den findes.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Vis mig billeder af Julie”
Personer og Steder. Fotos forstår dine fotos – hvem, der er på dem, og hvad, der sker – og fremhæver vigtige øjeblikke som fødselsdage, årsdage og rejser. Marker en person som favorit ved at klikke på knappen Favorit , som vises på vedkommendes fotografi, hvorefter personen altid vil vises øverst i albummet. Brug albummet Steder til at se alle dine fotografier med lokalitetsdata på et interaktivt kort. Zoom ind på kortet for at vise flere fotografier fra en bestemt lokalitet.
Tip: Du kan føje lokalitetsoplysninger til fotografier. Klik på knappen Info , mens du får vist et fotografi, klik på Tildel en lokalitet, og begynd at skrive. Vælg en lokalitet på listen, eller skriv den, og tryk på Retur.
Vær kreativ med Live Photos. Med Live Photos kan du bruge effekten Sløjfe til at afspille handlingen i en uendelig sløjfe eller Returner til at spille animationen frem og tilbage. Du kan bruge Lang eksponering til at sløre bevægelse på dine Live Photos og omdanne et ordinært vandfald eller en klukkende bæk til et kunstværk, der ser ud, som om det var taget med et spejlreflekskamera.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Fotos.