Brug en ekstern skærm med din MacBook Air
USB-C-portene på MacBook Air understøtter udgående video. Du kan bruge en ekstern skærm, en projektor eller et HD-fjernsyn med MacBook Air.
Tilslut en VGA-skærm eller -projektor: Brug et USB-C VGA Multiport-mellemstik til at slutte skærmen til en Thunderbolt 3-port (USB-C) på din MacBook Air.
Tilslut en HDMI-skærm eller et HD-fjernsyn: Brug et USB-C Digital AV Multiport-mellemstik til at slutte HDMI-skærmen eller HD-fjernsynet til en Thunderbolt 3-port (USB-C) på din MacBook Air.
Tilslut en USB-C-skærm: Slut skærmen til en Thunderbolt 3-port (USB-C) på din MacBook Air.
Du kan finde flere oplysninger om mellemstik i Tilbehør til MacBook Air. Mellemstik og andet tilbehør sælges separat. Besøg apple.com, din lokale Apple Store eller en anden forhandler for at få mere at vide og oplysninger om tilgængelighed. Gennemse dokumentationen, eller spørg producenten for at være sikker på, at du vælger det rigtige produkt.
Tip: Hvis du har sluttet et HD-fjernsyn til en Apple TV-enhed, kan du bruge AirPlay til at dublere skærmen på MacBook Air på fjernsynsskærmen med op til 1080p HD. Der er flere oplysninger i Brug AirPlay på Mac.
Læs mere. Du kan finde flere oplysninger om skærmindstillinger m.m. i Apple-supportartiklen Brug af eksterne skærme med din Mac. Se Få hjælp til videoproblemer på eksterne skærme, der er tilsluttet din Mac for at finde årsagen til et problem.