Skift indstillinger til Adgangskoder på Mac
Brug indstillingerne til Adgangskoder på din Mac for at se, tilføje eller redigere brugernavne og adgangskoder, du har gemt til websteder.
Du ændrer indstillingerne ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Adgangskoder .
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Søgefelt | Søg i adresser på websteder og brugernavne på listen. | ||||||||||
Liste | Viser en liste over websteder, du har gemt brugernavne og adgangskoder til, da du loggede ind, websteder, du har gemt brugernavne og adgangskoder til i indstillingerne til Adgangskoder, og websteder, hvor du har skjult sikkerhedsanbefalinger. Listen viser også websteder, du ikke har gemt adgangskoder til (vist som “gemmes aldrig”). Hvis du vil gemme en adgangskode til et af webstederne, skal du klikke på knappen Fjern for at fjerne den fra denne liste. Klik derefter på knappen Tilføj for at føje webstedet til listen sammen med dit brugernavn og din adgangskode. Der vises et advarselssymbol ud for et websted, hvis et af følgende er tilfældet:
Hvis du genbruger en adgangskode på forskellige websteder, eller du har en adgangskode til et websted, der er nem at gætte, vises der oplysninger over dit brugernavn og din adgangskode. Genbrug af adgangskoder på forskellige websteder anbefales ikke. Hvis en angriber kender din adgangskode til et websted, kan vedkommende måske også få adgang til dine konti på andre websteder. Du kan oprette en stærkere eller unik adgangskode til det valgte websted ved at klikke på Skift adgangskode på websted. | ||||||||||
Brugernavn | Kopier dit brugernavn til det valgte websted (ctrl-klik på dit brugernavn, og vælg derefter Kopier brugernavn). | ||||||||||
Adgangskode |
| ||||||||||
Websted |
| ||||||||||
Tilføj | Føj websteder, brugernavne og adgangskoder til listen. Safari kan automatisk udfylde dit brugernavn og din adgangskode til de websteder, du tilføjer. Se Autoudfyld brugernavn og adgangskode i Safari. | ||||||||||
Fjern | Fjern websteder, du har valgt på listen. | ||||||||||
Importer og eksporter adgangskoder | Importer brugernavne og adgangskoder til dine konti til websteder fra en anden browser til macOS. Klik på knappen Mere , vælg Importer adgangskoder, og vælg derefter et CSV-arkiv. I macOS kan du også gemme brugernavnene og adgangskoderne til dine konti til websteder i et CSV-arkiv. Klik på knappen Mere , vælg Eksporter adgangskoder, klik på Eksporter adgangskoder, skriv et arkivnavn, og klik derefter på Gem. CSV-arkivet indeholder navne på websteder, adresser på websteder, brugernavne og adgangskoder. Bemærk: CSV-arkivet er ikke krypteret, og alle, der læser arkivet, kan se dine adgangskoder. | ||||||||||
Del en adgangskode | Send adgangskoden til det valgte websted til en person på din kontaktliste (i appen Kontakter) via AirDrop. Før du kan sende til nogen på en Mac, skal de tillade, at de bliver opdaget i AirDrop, i Finder Finder. Hvis du vil sende til en person på en iPhone, iPad eller iPod touch, skal du bede personen om at åbne Kontrolcenter og slå AirDrop til. iCloud-nøglering skal være indstillet på din Mac, iPhone eller iPod touch (iOS 6 eller en nyere version) eller iPad. | ||||||||||
Rediger | Opdater brugernavnet eller adgangskoden, hvis du har ændret dem på webstedet, skift adgangskode ved at gå til webstedet, eller slet adgangskoden i din nøglering. Hvis webstedet understøtter bekræftelseskoder, skal du gå til webstedet, logge ind og derefter hente en indstillingsnøgle. Klik på Indtast indstillingsnøglen, og skriv derefter nøglen. Dette ekstra sikkerhedsniveau er med til at holde din identitet hemmelig. | ||||||||||
Find kompromitterede adgangskoder | Få besked, hvis en af dine adgangskoder findes på en liste med afslørede eller lækkede adgangskoder. |