Indstil en Bluetooth-lydenhed til brug sammen med din Mac
Bluetooth® er en trådløs teknologi, som gør det muligt for din Mac og enheder at kommunikere uden kabler.
Hvis du vil bruge en Bluetooth-lydenhed, f.eks. et hovedsæt eller en højttaler, skal du først forbinde enheden med din Mac og derefter vælge enheden som enhed til lyd ind eller ud.
Indstil en Bluetooth-lydenhed
Kontroller, at enheden er tændt og synlig.
Hvis du ikke kan tænde enheden eller gøre den synlig, kan du kigge i vejledningen, der fulgte med enheden.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Bluetooth i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Hold markøren over enheden på listen til højre, og klik på Tilslut.
Hvis enheden ikke opretter forbindelse automatisk, skal du følge instruktionerne på skærmen for at konfigurere enheden.
Du kan også slutte en Bluetooth-enhed til din Mac ved at klikke på statussymbolet for Bluetooth på menulinjen og vælge enheden. Hvis symbolet ikke vises på menulinjen, kan du tilføje det ved hjælp af indstillinger til Kontrolcenter.
Vælg en Bluetooth-lydenhed som computerens enhed til indgående eller udgående lyd
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Lyd i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Hvis enheden er beregnet til udgående lyd (f.eks. hovedtelefoner), skal du klikke på Lyd ud til højre. Hvis enheden er beregnet til indgående lyd (f.eks. et hovedsæt), skal du klikke på Lyd ind til højre.
Vælg den enhed, du vil bruge, på listen med enheder.