Indtast indstillinger til DNS og søgedomæne på Mac
DNS-servere (Domain Name System) konverterer domænenavne til IP-adresser (Internet Protocol). Når de bruges sammen med søgedomæner, kan du hurtigt gå til websteder og servere, som du ofte besøger, uden at skulle skrive hele adressen.
Hvis du f.eks. angiver søgedomænet apple.com og skriver “store” i webbrowseren, åbner den siden store.apple.com. Hvis du bruger campus.university.edu som søgedomæne, kan du skrive “server1” i dialogen Opret forbindelse til server i Finder for at oprette forbindelse til server1.campus.university.edu.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på Netværk i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på netværkstjenesten, du vil bruge (f.eks. Wi-Fi eller Ethernet), til højre, og klik på Oplysninger.
Klik på DNS, klik på knappen Tilføj nederst på listen over DNS-servere, og indtast derefter IPv4- eller IPv6-adressen til DNS-serveren.
Klik på knappen Tilføj nederst på listen med søgedomæner, og indtast derefter søgedomænet.
Klik på OK, når du er færdig.
Der søges i domæner i den rækkefølge, som de er angivet i på listen, og søgningen stopper, når der bliver fundet et gyldigt navn.
Du kan søge i et hierarki af navne, hvis du bruger søgedomæner med forskellig rækkevidde. F.eks.: building.campus.university.edu, campus.university.edu og university.edu.