Indstil en VPN-forbindelse på Mac
Før du kan oprette forbindelse til et VPN (virtuelt privat netværk), skal du indtaste konfigurationsindstillinger i Netværk. Disse indstillinger inkluderer adressen på VPN-serveren, brugernavnet og eventuelle godkendelsesindstillinger, f.eks. en adgangskode eller et certifikat.
Kontakt netværksadministratoren i din organisation eller din VPN-tjenesteudbyder for at få oplysninger om de indstillinger, du skal foretage for at oprette forbindelse til deres VPN.
Hvis du har modtaget et VPN-indstillingsarkiv fra din netværksadministrator eller VPN-tjenesteudbyder, kan du bare dobbeltklikke på det for at indstille forbindelsen. Hvis du ikke modtog et arkiv, skal du manuelt skrive de indstillinger, du modtog.
Indtast VPN-indstillinger manuelt
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på Netværk i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på lokalmenuen Handling til højre, vælg Tilføj VPN-konfiguration, og vælg derefter den VP-forbindelsestype, du vil indstille.
Skriv et navn til den nye VPN-tjeneste i feltet Skærmnavn.
Hvis du indstiller et VPN af typen L2TP over IPSec, skal du klikke på lokalmenuen Konfiguration og derefter vælge en konfiguration.
Hvis du ikke har brug for flere konfigurationer, skal du bare bruge standardkonfigurationen.
Indtast indstillingerne til den nye VPN-tjeneste.
Krævede indstillinger afhænger af VPN-typen og inkluderer muligvis indstillinger som f.eks. serveradresse, kontonavn, adgangskode og godkendelsesmetode.
Indtast evt. yderligere indstillinger.
L2TP over IPSec: Du kan indtaste indstillinger til Indstillinger, TCP/IP, DNS og Proxyservere.
Cisco IPSec eller IKEv2: Du kan indtaste indstillinger til DNS og Proxyservere.
Klik på Opret.
Se eller rediger en VPN-konfiguration
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på VPN i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på knappen Info til højre ud for den VPN-tjeneste, du vil redigere.
Rediger evt. indstillingerne.
Klik på OK (eller Annuller, hvis du ikke vil foretage nogen ændringer).
Fjern en VPN-konfiguration
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på VPN i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på knappen Info til højre ud for den VPN-tjeneste, du vil fjerne.
Klik på Fjern konfiguration, og bekræft, at du vil fjerne den.
Du kan bruge symbolet for VPN-status på menulinjen til at oprette forbindelse til netværket og skifte mellem VPN-tjenester.
L2TP (Layer 2 Tunneling Protocol) er en udvidelse af PPTP (Point-to-Point Tunneling Protocol), som internetudbydere bruger til at levere VPN via internettet.
IPSec (Internet Protocol Security) er et sæt sikkerhedsprotokoller.
IKEv2 (Internet Key Exchange) er en protokol, der indstiller en sikkerhedsforbindelse i IPSec.