Vælg DHCP eller en manuel IP-adresse på Mac
En IP-adresse (internet Protocol) er et tal, der identificerer hver eneste computer på hele internettet eller i et netværk. Når computeren opretter forbindelse til internettet eller et IP-netværk, skal den have en IP-adresse.
Din IP-adresse kan hovedsagelig leveres på to måder:
Automatisk: Computeren tildeles en adresse vha. DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol).
Manuelt: Internetudbyderen eller administratoren giver dig en IP-adresse, og du skriver den i Netværk i Systemindstillinger.
Følg disse trin for at skrive din IP-adresse eller få den tildelt automatisk.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Netværk.
Vælg den netværksforbindelse du vil bruge (f.eks. Ethernet) på listen.
Klik på lokalmenuen Konfigurer IPv4, og vælg en mulighed:
Hvis din adresse skal tildeles automatisk, skal du vælge Vha. DHCP.
Hvis din internetudbyder eller administrator gav dig en IP-adresse, skal du vælge Manuelt og skrive adressen i feltet IP-adresse. Internetudbyderen har nok givet dig flere oplysninger, f.eks. subnetmaske, router- og DNS-serveradresse (Domain Name System). Skriv subnetmasken og routeren i de korrekte felter. Du skriver DNS-serveradressen ved at klikke på Avanceret, klikke på DNS, klikke på knappen Tilføj og derefter skrive adressen.
Bemærk: De fleste IP-adresser er IPv4-adresser, som ligner en række tal adskilt af tre punktummer som vist her: 123.45.67.89. Hvis du modtog en IP-adresser, der består af en længere række af bogstaver og tal adskilt af syv kolonner (f.eks. fa80:0000:0000:0123:0203:93ee:ef5b:44a0), er det en anden type IP-adresse kaldet IPv6. Klik på Avanceret i Netværk, hvis du vil skrive en IPv6-adresse. I TCP skal du ændre lokalmenuen Konfigurer IPv6 til Manuelt og skrive din IPv6-adresse.