Hvis du ikke kan komprimere et arkiv eller en mappe på Mac
Hvis du ikke kan komprimere arkiver og mapper, skal du kontrollere indstillingen af tilladelser til emnerne. Hvis tilladelserne er forkerte, må du muligvis ikke kopiere, flytte eller overskrive visse emner.
Vælg emnet på din Mac, og vælg Arkiv > Vis info, eller tryk på Kommando-I.
Klik på pilen ud for Deling & tilladelser for at åbne emnet.
Klik på lokalmenuen ved siden af brugernavnet for at se dine tilladelser.
Hvis du ikke er logget ind som administrator, skal du måske klikke på låsen for at låse det op og derefter skrive en administrators navn og adgangskode (eller bruge Touch ID eller dit Apple Watch).
Indstil tilladelserne til Læse & skrive eller “Kun læse”.
Hvis du ikke kan ændre tilladelserne, skal du kontakte en administrator af Mac eller arkivets eller mappens ejer.