Skift symbol til arkiver eller mapper på Mac
Du kan vælge et specielt symbol for alle arkiver eller mapper ved at bruge dine egne billeder, symboler hentet fra nettet eller symboler fra et andet arkiv eller en anden mappe.
Brug dit eget billede eller et billede fra internettet
Kopier det billede, du vil bruge, til udklipsholderen på din Mac.
Det kan du f.eks. gøre ved at dobbeltklikke på billedarkivet, hvilket åbner det i programmet Eksempel og derefter vælge Rediger > Kopier.
Vælg det arkiv eller den mappe, hvis symbol skal erstattes, og vælg derefter Arkiv > Vis Info.
Klik på symbolet øverst i infovinduet.
Vælg Rediger > Sæt ind.
Hvis Rediger > Sæt ind ikke er tilgængelig, skal du sørge for at klikke på symbolet øverst i infovinduet.
Hvis du efter indsættelsen ser et JPEG- eller PNG-standardbillede i stedet for dit eget billede, skal du sørge for at vælge Rediger > Kopier, inden du indsætter.
Brug et symbol fra et andet arkiv eller en anden mappe
Vælg det arkiv eller den mappe, hvis symbol du vil bruge, på din Mac, og vælg derefter Arkiv > Vis Info.
Klik øverst i infovinduet på symbolet, og vælg derefter Rediger > Kopier.
Vælg det andet arkiv eller den anden mappe, og vælg derefter Arkiv > Vis info.
Klik på symbolet øverst i infovinduet.
Vælg Rediger > Sæt ind.
Mappesymbolet erstattes med det billede, du vælger.
Hvis Rediger > Sæt ind ikke er tilgængelig, skal du sørge for at klikke på symbolet øverst i infovinduet.
Hvis du efter indsættelsen ser et JPEG- eller PNG-standardbillede i stedet for dit eget billede, skal du sørge for at klikke på symbolet i infovinduet, før du vælger Rediger > Kopier.
Gendan et emnes originale symbol
Vælg arkivet eller mappen på din Mac, og vælg derefter Arkiv > Vis info.
Vælg øverst i infovinduet det specielle symbol, og vælg derefter Rediger > Klip.