Skift den stemme, din Mac bruger til at læse tekst op
Du kan ændre den stemme, din Mac bruger til at læse tekst op i et vindue eller i advarsler.
Vælg en stemme
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed og klik derefter på Oplæst indhold.
Klik på lokalmenuen Systemstemme, og vælg derefter en stemme.
Du justerer, hvor hurtigt stemmen taler, ved at trække mærket Talehastighed.
Klik på Afspil for at afprøve stemmen og talehastigheden.
Tilføj en ny stemme
Du kan føje stemmer til lokalmenuen Systemstemme. Hvis du tilføjer en stemme, der ikke findes på din Mac, hentes stemmen automatisk fra Apple (enheden skal have forbindelsen til internettet).
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed og klik derefter på Oplæst indhold.
Klik på lokalmenuen Systemstemme, og vælg derefter Speciel.
Vælg afkrydsningsfeltet ud for de stemmer, du vil tilføje.
Du finder en stemme ved at skrive dens navn, land, område eller sprog i søgefeltet.
Du hører et eksempel på en stemme ved at vælge den og klikke på Afspil.
Klik på OK, når du er færdig med at vælge stemmer.
Klik på lokalmenuen Systemstemme, og vælg derefter en stemme, du har tilføjet.
Stemmer, der skal hentes, er først tilgængelige, når overførslen er færdig.
Slet en stemme, du har hentet
Du kan slette en stemme, som du har hentet til din Mac.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed og klik derefter på Oplæst indhold.
Klik på lokalmenuen Systemstemme, og vælg derefter Speciel.
Fravælg afkrydsningsfeltet ud for den stemme, du vil slette.
Klik på OK, og klik derefter på Slet.
Hvis din computer taler, og du vil have den til at til at holde op med det, kan du prøve et af disse forslag:
Vælg Rediger > Tale > Stop oplæsning på menulinjen i det program, du bruger.
Hvis VoiceOver (den indbyggede skærmlæser) læser op, kan du slå den fra ved at trykke på Kommando-F5.