Del Mac-arkiver med Windows-brugere
Hvis du vil give andre brugere lov til at oprette forbindelse til din Mac fra en Windows-computer, skal du slå arkivdeling og SMB-deling til.
Indstil arkivdeling på Mac
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Generelt i indholdsoversigten, og klik på Deling til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Slå Arkivdeling til, og klik derefter på knappen Info til højre.
Klik på Indstillinger, og slå derefter “Del arkiver og mapper vha. SMB” til.
På listen Windows-arkivdeling skal du vælge afkrydsningsfeltet ud for hver brugerkonto, der skal dele arkiver med Windows-brugere, skrive de pågældende brugeres adgangskoder og derefter klikke på OK.
Klik på OK, og klik derefter på OK.
Vælg Oversigt > Netværk, klik på din aktive forbindelse, og klik på Oplysninger.
Klik på WINS i indholdsoversigten, og skriv navnet på den arbejdsgruppe, der bruges af Windows-computeren.
Klik på OK.
Lever de oplysninger, Windows-brugerne skal bruge
For at kunne oprette forbindelse til din Mac skal Windows-brugere have netværksadressen på din Mac og et brugernavn og en adgangskode til at logge ind på din Mac.
Hvis du vil finde Mac-computerens netværksadresse, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Generelt i indholdsoversigten, klikke på Deling til højre og derefter klikke på knappen Info ud for Arkivdeling. (Du skal måske rulle nedad). Adressen vises under “Arkivdeling: til”-indikatoren og ligner smb://17.212.167.33/ eller smb://computername.example.com.
Opret en konto på din Mac for hver Windows-bruger. Du opretter konti ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Brugere & grupper i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad). Se Tilføj en bruger eller gruppe.
Hvis du vil bruge en konto, som allerede eksisterede, før du installerede den nyeste version af macOS, skal du måske nulstille adgangskoden til den pågældende konto i indstillingerne til Brugere & grupper.
Da adgangskoder til brugerkonti til Windows-deling ikke lagres sikkert, skal du slå kontoen fra, når den ikke bruges. Før du slår Windows-arkivdeling fra, skal du slå alle de konti fra, som du har slået til. Ellers lagres adgangskoderne stadig ikke sikkert.