Skift mus- eller pegefeltsporing, dobbeltklik og rullehastighed på Mac
Du kan gøre det mere behageligt at arbejde ved at ændre den måde, markøren reagerer på, når du bevæger musen eller bruger pegefeltet.
Bemærk: Hvis du vil ændre indstillingerne til musen eller pegefeltet, skal du have en trådløs mus eller et trådløst pegefelt sluttet til din Mac eller bruge en Mac med et indbygget pegefelt.
Skift hastighed for musen
Juster, hvor hurtigt markøren bevæges, når du trækker musen eller din finger på pegefeltet.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på Mus eller Pegefelt i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Træk mærket “Markørens hastighed” i højre side.
Tip: Når du justerer mærket, kan du prøve at flytte markøren for at se, hvilken virkning ændringerne har.
Som standard bevæger markøren sig hurtigere for hurtige bevægelser med musen og mere præcist for langsomme bevægelser med musen. Du kan slå denne mulighed fra i indstillingerne til Mus ved at klikke på Avanceret og derefter slå “Markøracceleration” fra.
Skift dobbeltklik og rullehastighed
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Markørstyring til højre, og gør derefter et af følgende:
Juster, hvor hurtigt du skal klikke, for at Mac opfatter det som et dobbeltklik: Træk mærket ud for “Hastighed på dobbeltklik”.
Juster, hvor hurtigt indholdet bevæges, når du ruller: Klik på indstillingerne til mus eller indstillinger til pegefelt, og træk derefter mærket ud for “Rullehastighed”.
Se Højreklik på Mac, hvis du vil ændre, hvordan du bruger sekundært klik (eller ctrl+klik).
Hvis du har svært ved at bruge en mus eller et pegefelt, kan du slå Mustaster til og derefter bruge tastaturet eller en numerisk blok til at flytte musens markør og klikke. Se Kontroller markøren vha. mustaster.